Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - X. Forhold til Kunsten og Naturen. Landskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312 Tysklands romantiske
Skole
en Kunstnerroman, saa maatte dog overmaade meget
Andet end Kunst komme paa Tale i Bogen .... Goethe
savnede et vægtigt Indhold i den, og det Kunstneriske
kom til at tage sig ud som en mislykket Bestræbelse
.... der var imidlertid mange smukke Solnedgange
deri.» Endnu langt skarpere og mere gennemtrængende er
dog Carolines egen Dom. Hun skriver: «0m første Del
kun saa meget, at jeg bestandig er tvivlraadig, om
Tieck ikke i Sternbald med Forsæt har villet skildre
Kærligheden til Kunst som noget ganske Ufrugtbart hos
Helten ligesom den er det hos Wilhelm Meister, men i
saa Fald findes aabenbart en anden Mangel - der turde
da være for lidet Menneskeligt i Bogen. Den anden Del
har ikke givet mig noget Lys desan-gaaende. Der er
samme Ubestemthed, samme Mangel paa gennemgribende
Kraft - man haaber bestandig paa noget Afgørende,
paa at man et eller andet Sted vil se Frants gøre
et betydeligt Fremskridt. Gør han det? Her er atter
mange smukke Solopgange og Foraarsstemninger; Dag og
Nat veksler flittigt, Sol, Maane og Stjerner stiger
op, Fuglene synger; alt dette er meget nydeligt, men
dog tomt, og hvilken smaalig Vekslen af Stemninger og
Følelser i Sternbald, smaaligt fremstillet! Af Vers
er der næsten altfor mange, og de farer saa løst ind
og ud af hinanden som de sammenknyttede Historier og
Begivenheder, i hvilke der tilmed findes mange svage
Spor af al Slags Efterligning.»
Men naar der ikke er nogen Handling i denne Bog,
hvad handler den da om? Først indeholder den
Kunstbetragtning, dernæst Naturbetragtning.
Først møder vi uendelige Grublerier og Læresætninger
om Kunst og Poesi, gennemtrukne med udvandede
lyriske Digte, der alle ligner hinanden paa et
Haar. Et enkelt stort Digt om Arion udmærker sig
blandt Bunken og betegner Bogens Aand. Alle de tre
romantiske Høvdinge A. W. Schlegel, Tieck og Novalis
har forherliget Arion. P. L. Møller forherligede ham
senere paa Dansk. Det er forstaaeligt, hvor stærkt
Sagnet om Digteren som Naturens Herre, begejstrende
selv Havuhyrerne, baaren af Delfiner, uanfægtelig,
uovervindelig og tilsidst udødelig i Mindet, maatte
røre Romantikernes Hjerter. Arion var jo deres Symbol,
deres Helt. Al deres Poesi er i visse Maader kun
Forsøg paa at udlægge Sagnet om Arion, og hvad er
efter dem vel alle de Ekko- og Efterklangsbøger andet,
der forherliger Digtere, Kunstnere, Skuespillere,
Trubadurer, heltemodige og uimodstaaelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
