Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - X. Forhold til Kunsten og Naturen. Landskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 Tysklands romantiske
Skole
at Saadanne Fortrin kun er forenelige med et hedensk
Sind. Hin Tillid til sig selv, hin Virken i det
Nærværende, hin rene Ærefrygt for Guderne som
Stamfædre, Beundringen for dem næsten kun som for
Kunstværker, Hengivelsen i en overmægtig Skæbne, og
den rent jordiske Tro paa en Fremtid i Eftermælet,
hvilket der derfor tillægges høj Betydning, alt
dette hører saa nødvendigt sammen, danner et saa
uadskilleligt Hele, forener sig saaledes til en
af selve Naturen tilsigtet Mennesketilværelse,
at hos Hedningen en uforstyrrelig Sundhed raader
i Nydelsens højeste Øjeblik som i Opofrelsens
eller Undergangens smerteligste... Dette hedenske
Sindelag lyser frem af alle Winckelmanns Handlinger
og Skrifter . . . Denne hans Fjernen sig fra enhver
kristelig Tænkemaade, ja hans Uvilje imod den maa
man have for Øje, naar man vil bedømme hans saakaldte
Religionsforandring. Winckelmann følte, at man for i
Rom at være en Romer, for inderligt at gro sammen med
Livet der, nødvendigvis maatte tilhøre den katolske
Menighed, hengive sig til dens Tro, rette sig efter
dens Skikke. Hans Beslutning blev lettet ham derved,
at den protestantiske Daab ikke havde formaaet at
indvie ham som en ægte født Hedning til Kristen
. . . Ganske vist sætter der sig en Art Plet paa
Enhver, der forandrer Religion, fra hvilken det synes
umuligt at rense ham. Folk skatter den udholdende
Vilje over alt Andet og saameget des mere, jo mere
de selv er delte i Partier og bestandig har deres
egen Sikkerhed og Ro for Øje. Holde ud skal man der,
hvor ikke et Valg, men Skæbnen har stillet os ... Var
dette nu den ene, meget alvorlige Side, saa lader
Sagen sig ogsaa se fra en anden, fra hvilken man
kan tage den lettere og muntrere. Visse Tilstande i
Mennesket, visse moralske Pletter, som vi ingenlunde
billiger, har en særegen Tiltrækningskraft for vor
Fantasi . . . Personer, der ellers maaske kun vilde
forekomme os mærkværdige eller elskværdige, synes
os nu forunderlige, og det lader sig ikke nægte,
at Religions-forandringen mærkeligt har forhøjet
det Romantiske i Winckelmanns Liv og Væsen for vor
Indbildningskraft.*
Man begriber, at disse Ord satte Romantikerne, der
dengang alle stod paa Springet til at gaa over til
Katolicismen, i den stærkeste Forbitrelse. Fra nu af
var det forbi med Goethe-Dyr-kelsen. Tieck var i Rom,
og det Rygte udbredte sig, at han var ifærd med at
antage den katolske Tro, som hans Kone og Datter
i ethvert Tilfælde antog. Fr. Schlegel var da lige
paa Nippet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
