Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - X. Forhold til Kunsten og Naturen. Landskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 Tysklands romantiske
Skole
Hvilket Potpourri! Over alt dette ligger saa det
uundgaae lige, lysegule Skær fra alle Eiskendes
Ven og Velynder, Beskytter og Røber, Romantikernes
højeste Trøst og Guddom: Manden i Maanen. Det er
Romantikernes sande Frelsermand. Hans runde Ansigt,
hans højre og venstre Profil har al den Tydelighed,
som et romantisk Aasyn overhovedet modtager. Det
er hans gule Livre, som alle Romantikens Riddere
bærer. Og en større Maaneskinsridder end Frants
Sternbald skal man søge om.
«Jeg vilde ønske, siger han, «at jeg kunde lade hele
Verden gennemstrømmes af Elskovssang, og kunde røre
ved Maaneskinnet og Morgenrøden, til de gav Genklang
af min Kval og Lykke, saa at Melodien greb Træer,
Grene, Blade og Græs, og de alle spillende min Sang
maatte gentage den som med Millioner af Tunger. Og
derpaa synger han sagte en «Maaneskinssang»:
Bagved Søen en Flimren og Flammen. Hisset Bjergtoppe,
guldskinnende, skønne. Alvorsfuldt susende bøjer de
grønne Buske de blinkende Hoveder sammen.
Bølge, ruller du Glansen herop, Maanens rundt venlige
Aasyns Fylde? Træerne strækker Grene og Top ud,
at Maanen dem sødt kan forgylde.
Aander med Et paa Bølgerne springer,
Natblomster aabner sig, dufter og klinger,
Nattergalen i Løvværket øm
digterisk forkj^nder sin Drøm.
Som lyse blændende Straaler Tonerne flyder,
ved Bjergets Skraaning Velkommen de Ekkoet byder.
Her er Alt! Maanens flimrende Flammer,
Buske med blinkende Hoveder, Bølger der ruller
Fuldmaaneansigtet, Aander, som springer paa Bølgerne,
Nat som hos Novalis, Natblomster, Nattergal, ja en
Nattergal, hvis Toner atter flyder som blændende
Maanestraaler.
Og aldeles stereotypt vender dette tilbage. Et
Sted har Frants en Drøm: «Han malede ubemærket
Eremiten, hans Andagt, Skoven med dens Maaneskær,
ja det lykkedes ham endog, og han kunde ikke begribe
hvorledes, at bringe Nattergalens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
