Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - X. Forhold til Kunsten og Naturen. Landskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forhold til Kunsten og Naturen. Landskabet
~ 323
Toner ind i Maleriet.* O musikalske Malerkunst!
Havde Goethe saa ikke Ret i at finde mere Musik end
Maleri i Bogen?
Højst betegnende er det nu, at Den, der saaledes
har svælget i en fattig og gold Naturs fantastiske
Skyggespil, føler sig ganske ilde tilpas, naar
han staar overfor et rigt og yppigt Landskab,
der sprudler af Sundhedens Saft og Kraft
som Syd-Englands. Shakespeare har havt faa
saa inderlige og lidenskabelige Beundrere som
Tieck. Meget naturligt nærede han Ønsket
om engang at staa midt i de Omgivelser, i hvilke
hans store Lærer og Mester havde tilbragt sit Liv,
og hvorfra han havde indsuget sine første Indtryk.
Han ventede sig selvfølgelig meget. Men ak!
hvilken Skuffelse! I Shakespeares Natur følte
Shakespeares indbildte Aandsbeslægtede sig ilde
tilpas. Hvad der udmærker Syd-Englands Landskab,
er en næsten utrolig Frodighed og Kraft. Men Grøden
er for Romantikeren upoetisk, fordi den er
nyttig, fordi den har et Formaal; kun den
Blomst er romantisk, der aldrig sætter Frugt.
Man fatter da Skuffelsen. Ingensteds ser
man saa mægtige, saa bredtskyggende Egetræer,
ingensteds saa højt og saftigt Grønsvær.
Saa langt Øjet rækker, breder det uendelige
grønne Græstæppe sig ud over bølgende Høje og
fede Enge, hvor det prægtige Hornkvæg
græsser og tygger Drøv. Hvide, gule, blaa
Markblomster og Kornblomster afbryder massevis
Farvens Ensformighed og udaander en Duft,
som Luftens stadige Fugtighed gør saa frisk,
at den aldrig bedøver. Hele denne Vegetation
er frisk, ikke som Sydens formfuld og plastisk. Den
våndrige, vædskerige Plante varer ikke længe, Livet
strømmer flygtigt og rask igennem den. Om Træer
og Planter ligger den fugtige Luft som en lysende
Damp, hvis bløde Flor i Almindelighed fanger og
mildner Solstraalérne, og over den lyseblaa
Himmel glider som i Danmark bestandig et Skylag.
Er Himlen imellem Stunder fuldkommen klar, og lykkes
det Solstraalen et Øjeblik uden nogen Gennemfart
gennem Taager at naa til Jorden, da lyser Regn-
og Dugdraaberne paa det friske saftige Græs og
paa de utallige brogede Blomsters silke-
og fløjelsagtige Kronblade stærkere end Perler
og Guld. Hvad gør det, at dette Græs er bestemt
til at fortæres? Hører det ikke netop til dets
Skønhed, at det ser saa nærende ud? Hvad gør det,
at de frugtbare Agre er dyrkede med alle
Agerdyrkningskunstens fortrinligste Redskaber,
eller at Kvæget er passet og pudset med den
sind-rigste Omhu, ser ikke Dyre- og Planteverdenen
netop derved saa
G. Brandes: Samlede Skrifter. IV.
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
