Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - X. Forhold til Kunsten og Naturen. Landskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 Tysklands romantiske
Skole
Cyclopernes By. Man ser f. Eks. en vældig
Bjergside, stejl og glat som en Mur, grandækket
midt i et Landskab af umaadelig Vidde. Prebischthor
endelig er maaske det skønneste af det Alt. Atter her
har Klippen dannet noget Fantastisk, en aaben Port;
en uhyre aldeles lige Klippebjælke har lagt sig
som Overligger over to Klippetaarne. Man kan
sidde oppe under den og har da to Landskaber
for sig, et under Buen tilvenstre og et aabent paa
højre Haand. Da jeg ved Aftentid sad der, var det
første haardt, koldt, strengt; over det andet, i det
andet gik Solen ned, rød og glødende. Det første
Landskab var som Dur, det andet som Moll; det første
havde intet Øje, det andet lyste og straalte. Saaledes
tog denne Natur sig ud, betragtet af en almindelig,
ædru Rejsende. Den Romantiker, med hvem jeg
gjorde Turen, syntes mig mindre bevæget ved Skuet,
end jeg selv. Idetmindste sagde han i Dagens Løb
ikke meget derom. Men da vi ud paa Natten skulde
til at stige ned af Bjerget, da blev hans Fantasi
paa engang levende. Det var helt mørkt,
og Mørket virkede stærkt paa hans Nerver.
Det forekom ham, jo mere Mørket faldt paa,
som om flere og flere af Naturaanderne kom
frem. Og da vi nu i det Fjerne opdagede de
første oplyste Punkter, Ruder i de Huse, som laa
langs Bjergene, men hvis Omrids man paa Grund af
Mørket ikke kunde se, var det ham, som om
Ruderne sad i selve Klippen, som havde Klippen
hævet sig og man kunde se ind, hvis man gik
nær nok hen. Disse Ruder var ham som store Øjne,
hvormed Bjergaanden saa ud paa os; det var ham, som
om disse store Skovskrænter betragtede os. Han var
i en uhyggelig og barok, ægte romantisk Stemning, og
jeg kunde ikke følge ham. Men jeg fik ved
denne Lejlighed praktisk og personligt et levende
Indtryk af, hvorledes en tysk Romantiker fra den
gode gamle Tid saa paa Naturen, hvorledes den først
ved Nattetid blev Natur for ham, hvorledes han ikke
saa paa den, men ved Siden af den og om bagved den,
og ved at iagttage hvormeget mere og tillige hvormeget
mindre min Ledsager følte overfor Landskabet end
jeg, begreb jeg Berettigelsen og Ensidigheden,
U naturligheden og Poesien i den romantiske
Naturbetragtning*).
*) Det Ovenstaaende indeholder en sanddru
Fremstilling af disse Naturomgivelsers Virkning paa
den danske Digter M. Goldschmidt i Efter-aaret 1872.
Senere Anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
