Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - X. Forhold til Kunsten og Naturen. Landskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forhold til Kunsten og Naturen. Landskabet
325
Jeg kan med faa Ord skildre, hvordan den for mig ser
ud, og saa vise, hvorledes den tager sig ud for en
romantisk Digter. Jeg behøver ikke her at udtrykke mig
ubestemt, thi jeg har kendt flere romantiske Digtere
personligt, og jeg har netop gen-nemrejst denne Egn
med en gammel Digter af den romantiske Retning.
Vi havde tilbragt nogle Dage i den klare Bjergluft,
skuende ud over Bøhmens Klippeland og Højsletter,
der ligner et Hav, af hvilket skarptrandede Bjerge
dukker op som Øer, med uoverskuelig Rigdom af Marker
og granbevoksede Fjelde. Man gaar gennem Uttenwalder
Grund op paa Bastei. Dalen er indesluttet af høje,
lagvis optaarnede fantastiske Sandstensfjelde med
Graner klyngende sig ind i hver Revne. Tidt ligger den
øvre Del af Bjerget truende helt ud over den lavere
og synes at ville falde ned. Mange underlige Luner
af Naturen forekommer: Porte, endog tredobbelte
Porte i Klippen. Naar man stiger op paa Bastei,
har man paa venstre Haand det mærkelige Landskab,
i hvilket de stejle Klipper ligner uhyre Gravstene
so’.D paa en Ruysdalsk Jødekirkegaard, et forfærdende,
tragisk Landskab, passende til Dekoration for de
døde Nonners Dans i Robert le diable. Fra Bastei
har man lige for sig den mægtige Slette med sine
stejle Klippeøer - Klippefæstningen Konigsstein
ligger paa en saadan - med lige, sikre Linjer,
haarde, uden ringeste malerisk Skønhed. Kuhstall er
en vældig Rundbue, som Klippen danner. Denne Natur
tager sig bestandig ud som formet af Menneske-haand,
som Kunst, som frembragt af Fantasi. Udsigten deroppe
fra var, da jeg sidste Gang saa den, forunderligt
imponerende i det skønneste Sollys. Over de vældige
Granskove, der bedæk kede de underliggende Højder,
og hvis Toppe saa ud som Filt eller Uld, laa et
kraftigt blaagrønt Skær tragtformet stigende op
langs de omliggende Bjerge. De bøhmiske Landsbyer
laa gruppevis fordelte, skinnende som Ruder i Solen;
langt borte Basalt-bjerge, nærmere pyramideformige,
firkantede eller obeliskagtige Klipper. Stod et
enkelt Løvtræ nede mellem Granskovene, tindrede dets
da i Efteraaret gulige Løv i de mørke Omgivelser
som Guldpletter. Ellers var der intet andet Gult end
Lavarterne langs nogle Klippesider. Disse Klipper saa
ud, som om Kæmper i Tidernes Morger havde sloges med
dem, ligesom Børn slaas med Sten, eller havde stablet
dem ovenpaa hverandre i Leg.
Fra Vinterbjerget tager Bjergene sig ud som
Levninger af
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
