Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XI. Romantisk Genfordobling og Sjælelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantisk Genfordobling og Sjælelære
329
fægtede Naturlighed i Kunsten, ønskede dengang
Kulisserne erstattede af faste Vægge; Schlegel mener,
at naar man allerede vil have tre Vægge paa Scenen,
bør man gøre Skridtet fuldt ud og ogsaa forsyne den
med en fjerde Væg ud imod Tilskuerne.
Det er af Trods mod al Spidsborgerlighed i
Kunstbetragtningen, at Tieck morer sig med at sætte
Tilskuerne op paa Scenen og lade Stykket i Stykket
foregaa for deres Øjne, ledsaget af deres kritiske
Bemærkninger. De laster, de roser; snart dadles en
Scene som overflødig, snart prises Digteren, fordi han
har havt det Mod at bringe Heste paa Brædderne. Et
andet Sted optræder i det kongelige Slot den Lærde
og Hanswurst i en Ordstrid for Kongens Trone. «Min
Paastand,» siger den første, er den, at det nylig
udkomne Stykke: Den bestøvlede Kat er et godt Stykke.»
«Det er det, jeg nægter,» siger Hanswurst - hvortil
en forfærdet Tilskuer udbryder: «Hvordan! Stj^kket
selv forekommer i Stykket.*
Ja i Den bagvendte Verden gaar det værre til
endnu. Pludselig som Skaramuz rider igennem en
Skov paa sit Æsel, bryder et Tordenvejr løs. Man
tror maaske, han nu søger Ly. Ingenlunde. «Hvor
Pokker,* raaber han, «kommer Uvejret fra, derom
staar der jo ikke et Ord i min Rolle. Hvad er
det for Dumheder? og jeg og mit Æsel bliver
gennemblødte. Maskinmester! Maskinmester! aa,
hold dog op i Pokkers Navn!» Maskinmesteren
kommer ind og undskylder sig med, at Publikum
har ønsket Teatertorden, han har kun imødekommet
dets Ønske. Skaramuz bønfalder da Publikum om at
forandre sit Forsæt. Det nytter ikke, det vil
have Torden. «Hvorledes? i et blidt historisk
Skuespil?* Det tordner. «Det er ganske simpelt,*
siger Maskinmesteren: «Jeg har her stødt Kolofonium,
det puster jeg igennem et Lys, saa lyner det, og
i samme Øjeblik bliver der ovenpaa rullet med en
Jernkugle.» - Videre kan Spillet med Illusionen ikke
drives uden derved, at der paany i det Stykke, som de
spillende Tilskuere ser, bliver spillet Komedie for
andre Tilskuere. «Tænk hvor vidunderligt,« udbryder
Dumrianen Scævola: «Vi her er Tilskuere, og deroppe
sidder Folkene nu ogsaa som Tilskuere.* Saaledes
stikker Stykkerne inden i hinanden som Æsker.
Endelig løftes Galskaben op i tredje Potens, idet
der pludseligt i det nye inderste Skuespil atter
forekommer en Scene, hvor der opføres et Skuespil. Det
er en Forvirring uden Mage. Man tænke sig Jeppe paa
Bjerget skrevet saaledes, at Jeppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
