Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XI. Romantisk Genfordobling og Sjælelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Tysklands romantiske
Skole
Fødsel og strækker sig ind i Fremtiden efter hans
Død. Da Novalis’ Roman er Allegori og Myte, da han
vil gøre et enkelt Menneske til Bærer af «Gemyttets»
hele evige Historie, bruger han som Middel dertil
overensstemmende med et af Menneskehedens ældste
Forklaringsforsøg det at fremstille den Enkelte som
tilhørende flere Slægtled efter hinanden, saa at
Fortid og Fremtid stedse som Erindring og som Anelse
spiller ind i hans nuværende Eksistens. Han tænker sig
ikke en egenlig Sjælevandring, men Tiden har for ham,
Romantikeren, der bestandig kun forholder sig til det
Evige, en saa underordnet Betydning, at ligesom han
ingen Forskel anerkender mellem en naturlig og en
overnaturlig Begivenhed, saaledes kender han ingen
mellem Nutid, Fortid og Fremtid. Faa denne Maade
strækkes Individualiteten ud i Længden over et helt
Spand af Verdenshistorien.
Vi har den romantiske Benyttelse af Forudtilværelsen
i vor egen Literatur i Heibergs De Nygifte. Moderen
fortæller sin Plejesøn om Sønnens Død:
Den Morgen, da lian led sin skrækkelige Dom, Endnu
var det neppe daget - Traadte Slutteren ind og sagde:
«Kom! Klokken er nu paa Slaget.»
Da sank han for sidste Gang til mit Bryst Og udbrød:
«Et Ord du mig give, Et kraftigt Ord, som kan være
min Trøst Paa min sidste Gang i Live!»
Og jeg sagde . . .
Men, Fredrik, du skræmmer mig! sig ... Du rejser dig
. . . hvad har du i Sinde. Du stirrer paa mig saa
bleg som et Lig . . .
Fredrik. O Moder! Moder! hold inde!
Du sagde: «Naar du for din Frelser staar. Da sig:
Min Gud og min Broder, Tilgiv mig for dine Martyrsaar,
For min Anger og for min Moder.»
Gertrud. Ha! hvoraf véd du det?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
