Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XI. Romantisk Genfordobling og Sjælelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 Tysklands romantiske
Skole
Klaveret, komponere Operaer og tegne Karikaturer, og
som sprudlede af Vid, saasnart han var i Stemning,
en Løve i det selskabelige Liv og Stamgæst i
Vinstuerne. Han satte her største Delen af sin
Arbejdskraft og sit poetiske Talent til paa flygtige
Iagttagelser under Stemninger, med hvilke han førte
skarp Kontrol, og som han Dag for Dag beskrev i en
Art Dagbog.
Selve Vinen, i hvilken han kun saa et ophidsende
Middel, blev i Virkeligheden langt mere for ham. Den
skyldte han for en meget stor Del sin Inspiration,
sine Syner, sine først mere usikre, saa stedse
bestemtere Sansevildelser. Alkoholismen blev ham
Kilden til en ny Art fantastisk Poesi. Under Indtryk
af den saa han et fosforescerende Lys udbrede sig
i Mørket, eller en Gnom stige op af Gulvet, eller
han saa sig omgivet af Spøgelser og urovækkende
Skikkelser, der skar Ansigter og skiftevis viste sig
i alle Arter af groteske Forklædninger.
Det er næsten en Selvfølge, at denne saa
omhyggelige Iagttager af sine egne Stemninger og
af andre Menneskers udvortes, især grimace-agtige
Ejendommeligheder, kun havde ringe Natursans. Han
var ingen Ven af den fri Natur. Naar han om
Sommeren gik sig en Spaseretur, var det kun for
at komme til et eller andet offenligt Sted, hvor
han traf Mennesker. Undervejs fandtes der ikke
let et Vinhus eller et Konditori, hvor han ikke
faldt ind om saa blot for at se, om der var Folk
og hvad Slags Folk det var. Saaledes forklares den
paafaldende Mangel paa Sans for Friluftsnaturen i hans
Værker. Hans Aand følte sig hjemme i Vinstuen, ikke
i Skovensomheden. Dog var hans Sans for Naturskønhed
end svag, saa var hans Begejstring for Kunsten des
mere heftig, og paa ægte romantisk Vis er Halvdelen
af hvad han har frembragt Poesi om Kunst.
I en saaledes anlagt og udviklet Digterindividualitet
var den særegent romantiske Opfattelse af den
menneskelige Personlighed bestemt ved det altfor
modtagelige og altfor spændte Nervesystem saavel som
ved uregelmæssig Levemaade. Jeg finder i hans Dagbøger
disse Optegnelser:
1804: Fra 4 til 10 biskoppet i den nye
Klub. Uhyre Spændthed henad Aften. Alle Nerver
ophidsede af den krydrede Vin. Anfægtelser af
Dødstanker. Dobbeltgænger.
1809: Besynderligt Indfald paa Ballet den 6te. Jeg
tænker mig mit Jeg set gennem et mangfoldiggorende
Glas - alle Skikkelser, der bevæger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
