Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XII. Det romantiske Gemyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det romantiske Gemyt
367
og den gejstlige Stand maa føre Udryddelseskrige,
saalænge de er adskilte; thi de strider om én
Plads . . . Resultatet af den moderne Tænkemaade
kaldte man Filosofi og regnede Alt dertil, hvad
der var det Gamle imod, især altsaa ethvert Udfald
mod Religionen. Hvad der fra Begyndelsen af var
Personalhad mod den katolske Tro gik efterhaanden
over til Had mod Bibelen, mod den kristelige Tro,
ja endog mod Religion overhovedet.>
Man ser, med hvilken Klarhed Novalis har opfattet
Fritænkeriet som Følge af Protestantismen. Han
fortsætter:
«Ja endnu mere: Religionshadet udstrakte sig naturligt
-og følgerigtigt til alle Genstande for Begejstring,
forkætrede Fantasi og Følelse, Sædelighed og Kærlighed
til Kunst, Fremtid og Fortid, stillede Mennesket
med Nød og neppe øverst blandt Dyrene og gjorde
Verdensaltets skabende Musik til den ensformige
Klapren af en uhyre Mølle, der dreven af Tilfældets
Strøm og svømmende paa den, var en Mølle i og for sig
uden Bygmester og Møller og egenlig et ægte perpetuum
mobile . . . Kun én Begejstring blev højmodigt levnet
Menneskene, Begejstringen for denne herlige Filosofi
og for dens Præster. Frankrig- var saa lykkeligt
at blive Skødet og Sædet for denne nye Tro, som
var sammenklistret af lutter Viden . . . Lyset var
paa Grund af dets Lydighed under Matematikens Love
og dets Frækhed blevet disse Menneskers Yndling
. . . Højst mærkværdig er denne den moderne Vantros
Historie, og Nøgle til alle uhyggelige Særsyn i den
nyere Tid. Først i dette Aarhundrede og især i dets
sidste Halvdel begynder den og vokser i kort Tid
til uoverskuelig Storhed og Mangfoldighed; en anden
Reformation, en mere omfattende og mere ejendommelig
var uundgaaelig og maatte først træffe det Land,
der var mest moderniseret og længst af Mangel
paa Frihed havde ligget i Afmagt . . . Under dette
Anarki genfødtes Religionen; et sandt Anarki er dens
Avlingselement . . . Forekommer ikke Statsom-vælteren
den ægte Betragter som en Sisyfus? Ligesom han har
naaet det Toppunkt, hvor der er Ligevægt, ruller den
mægtige Byrde ned paa den anden Side. Den vil aldrig
blive deroppe, naar ikke en Tiltrækning til Himlen
holder den svævende. Alle Eders Støtter er for svage,
naar Eders Stat beholder Retningen mod Jorden!»
Med Begejstring spaar han da om den nye Gemyttets Tid,
der skal komme:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
