Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XII. Det romantiske Gemyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 Tysklands romantiske
Skole
deres Bolig og deres jordiske Fædreland ogsaa
taber Agtelsen for deres himmelske Hjem og Slægt,
foretrækker den indskrænkede Viden for den uendelige
Tro og vænner sig til at foragte alt Stort og
Vidunderligt og betragte det som død Lovvirkning.»
Saaledes deklamerede i det attende
Aarhundrede Degnene. Men man føler Digterens
Følgestrenghed. Poesien, som førte Schiller til
Hellas, fører ham til Inkvisitionen og bringer ham,
som Joseph de Maistre efter ham, til at tage dens
Parti mod Galilæi.
Om Protestantismen siger han: «Denne store indre
Spaltning, som ødelæggende Krige ledsagede, var
et mærkværdigt Tegn paa Kulturens Skadelighed -
idetmindste paa den foreløbige Skadelighed af et vist
Kulturtrin . . . Oprørerne adskilte det Uadskillelige,
delte den udelelige Kirke og rev sig formasteligt ud
af den almindelige kirkelige Forening, ved hvilken og
i hvilken alene den ægte varige Genfødelse var mulig
. . . Religions-freden blev sluttet efter ganske
fejlagtige og religionsstridige Grundsætninger, og
ved Fortsættelsen af den saakaldte Protestantisme
blev noget ubetinget Selvmodsigende: en varig
Revolutions-Regering indsat . . . Luther behandlede
overhovedet Kristendommen vilkaarligt, miskendte
dens Aand, og indførte et andet Bogstav og en anden
Religion, nemlig Bibelens hellige Almen-gyldighed,
og derved blev desværre en anden, højst fremmed
jordisk Videnskab indblandet i Religionsanliggender,
Sprogstudiet, hvis udtærende Indflydelse fra den
Tid af er umiskendelig . . . Nu blev da Bibelens
ubetingede Almenfattelighed paastaaet, og nu virkede
det tarvelige Indhold, det raa abstrakte Udkast til
Religion i de bibelske Bøger end mere trykkende,
og vanskeliggjorde uendeligt den hellige Aand den
frie Bevægelse, Indtrængen og Aabenbaring . . . Med
Reformationen var det ude med Kristendommen . . . Til
Lykke for den gamle Tilstand opstod nu en ny Orden,
over ’hvilken Præstevældens døende Aand syntes at
have udgydt sine sidste Gaver, og som med ny Kraft
rustede det Gamle, og med vidunderlig Indsigt og
Standhaftighed, klogere end det nogensinde fordum
var sket, antog sig det pavelige Herredømme og
dets mægtige Genoprettelse. Endnu var aldrig noget
saadant Selskab blevet set i Verdenshistorien
. . . Jesuiterne forstod godt, hvormeget Luther
havde sine folkeforførende Kunster og sit Studium af
Menigmand at takke for ... Af Instinkt er den Lærde
fra Arildstid af Gejstlighedens Fjende; den lærde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
