Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XIII. Længselen, den blaa Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Længselen, den blaa Blomst
375
ingen ubetingede Pligtregler gives, og at vi
bør indordne vor Religion under vor Poesi og
Filosofi. Det Ejendommelige i Wilhelm Meister er da,
at den stive skole- eller lærebogsagtige Sædelig hed,
de spidsborgerlige Moral- og Retskaffenhedsbcgreber
her er omformede saaledes, at det Moralske ikke
mere udgives for at være den ubetingede Livsmagt,
men ses som et betydningsfuldt Princip i Livet,
som en af flere berettigede og beherskede Magter,
omtrent som for Naturforskeren Hjernen ikke, hvor
betydningsfuld den end er, staar som Et og Alt, men
udfører sit Hverv i Forening med Hjertet, Leveren
og de øvrige Organer. Saaledes er f. Eks. i Wilhelm
Meister Sanseligheden ikke udskældt som dyrisk, men
fremstillet uden Pedanteri som skøn og lokkende,
i Philine. Den harmoniske Dannelse indvindes af
Wilhelm igennem mange tvetydige Forhold. Den ædle
og sikre Verdenstone, det medfødte Aristokratiske
i en skøn Natur forherliges i Kvindeskikkelserne;
den Overlegenhed og Frihed i Væsen og Sind, som
lykkelige og stærkt begunstigede Forhold giver,
fremhæves med varm Sympati i Skildringen af de
adelig Fødte. At det Ædle og det Adelige i denne
Skildring mange Gange synes at løbe ud paa Et,
kan vel i vore Dage støde os, men havde jo da sin
Grund i det samtidige Tysklands jammerlige og ufrie
Samfundsforhold. Da Bogen ikke er Fantasiens Barn
med Virkeligheden, men med Gemyttet, er der i dens
hele ydre Præg noget Virke-lighedsfjernt. Meget er
tilsløret, Meget forfinet, Alt er saaledes forædlet,
at den ydre Verden staar i Skyggen af den indre.
For det Første forekommer kun private Begivenheder
og Personer. Vi hører vel om Krig og kan nogenlunde
slutte os til, at det maa være Revolutionskrigene,
hvortil der sigtes; men noget Bestemt siges ikke
herom. Stedet angives ligeledes almindeligt; man
kan gætte paa Mellemtyskland, dog Lokaliteten holdes
ubestemt, og Landskabet gør sig aldrig gældende med
noget nøjagtigt Præg, men klinger kun med som en svag
musikalsk Ledsagelse af Stemningen. I de Forhold
her skildres, hvor Kunsten, bagvendt nok som det
da gik til i Tyskland, er Forskolen til Oplevelser,
ikke omvendt, er Verdensliv og Byliv kun «en Smule
Teaterlarm bag Kulisserne**). Ingen af Personerne
har et udvortes praktisk Øjemed, alle drives afsted
af deres Længslers og Luners Strøm, de flakker frit
omkring uden
*) Auerbach: Deutsche Abcnde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
