Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XIII. Længselen, den blaa Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378 Tysklands romantiske
Skole
Poesi er det ubetinget Virkelige, og Alt des sandere,
jo mere poetisk det er. Digteren skal derfor
ikke idealisere, men trylle. Den sande Poesi er
Æventyrets Poesi. Et Æventyr er som et Drømmebillede
uden Sammenhæng, og Æventyrets Styrke er den at være
Sandhedens Verden stik modsat og dog aldeles lig. Den
fremtidige Verden er, siger han, det fornuftige Kaos,
det Kaos, der kæmper sig igennem. Det ægte Æventyr
maa derfor tillige være profetisk Fremstilling,
ideal, ubetinget nødvendig Fremstilling. Den ægte
Æventyrdigter er Fremtidens Seer. Romanen er derfor
ligesom den frie Historie, " ligesom Historiens
Mytologi. Da Kærlighed er den Form af Sædeligheden,
der betinger Muligheden af Magi, er den Romanens Sjæl,
Urgrunden i alle Romaner. Thi hvor sand Kærlighed er,
dér forekommer Æventyr, magiske Begivenheder.
Ud fra disse Novalis’s rigtignok meget dunkle, men dog
i en vis Forstand utvetydige Anskuelser om Poesiens og
Romanens sande Væsen er det let at forstaa hans Domme
om Wilhelm Meister, som han i sin tidligste Ungdom
i højeste Grad havde beundret. I Wilhelm Meister
bøjes jo netop Poesien ligesom i Tasso tilsidst
ind under Virkeligheden. For Novalis er dette det
Skændigste af Alt, Synd mod Poesiens Helligaand. Ikke
til-intetgøres eller begrænses skal Poesien i Romanen,
men forherliges, forklares.
Han beslutter da at skrive en Roman, som skal være det
ligefremme Modstykke til Meister. Ja han bestemmer
med smaalig Omhu, at endog ved fuldkomment ens Tryk
og Format skal Heinrich v. Ofterdingen fremstille
sig som Sidestykke til Goethes Bog. Det er jo den,
som skal fældes, dens verdslige Livsanskuelse, som
skal besejres af O fterding ens trolddomsagtigt
underfulde. Han skriver til Tieck: «Min Roman er
i fuld Gang - det Hele skal være en Forgudelse af
Poesien. Heinrich v. Ofterdingen bliver i første
Del modnet til Digter, i anden Del forklaret som
Digter. Den vil have mangehaande Ligheder med din
Sternbald, kun ikke Letheden, dog er denne Mangel
maaske ikke ugunstig for Indholdets Om Goethe og
Wilhelm Meister dømmer han saaledes: «Goethe er
ganske praktisk Digter. Han er i sine Værker,
hvad Englænderen er med Hensyn til sine Varer:
højst ligefrem, net, bekvem og varig. - Han har
som Englænderne en naturlig økonomisk og en gennem
Forstand erhvervet ædel Smag. Wilhelm Meisters Læreaar
er paa en vis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
