Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XIII. Længselen, den blaa Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384 Tysklands romantiske
Skole
til en gylden Vædder? Her er jo nemlig slet ikke Tale
om Baad, her er kun Tale om Længsel.
Alt det Bedste i Novalis’s Poesi er kun et Udtryk
for denne Længsel, der strækker sig fra den rene
Natur-Attraa til det højeste Sværmeri. Det Skønneste,
han har frembragt, er rimeligvis et Digt om unge
Pigers sanselige Attraa og et andet om unge Mænds
Længsel mod hinanden i ungdommeligt Venskabs
Sværmeri.
Henrivende er i Romanen den Sang, i hvilken de unge
Piger klager over deres haarde Lod i Livet. Her er
den blaa Blomst kun den forbudne Frugt. Men Længselen
er udtrykt med sødt Skelmeri.
I en helt anden højtidelig og inderlig Stil er den
kommen til Orde i dette Digt til en Ven:
Was passt, das muss sich runden, Was sich versteht,
sich finden, Was gut ist, sich verbinden, Was liebt,
zusammen sein, Was hindert, muss entweichen, Was krumm
ist, muss sich gleichen, Was fern ist, sich erreichen,
Was keimt, das muss gedeihn.
Gieb treulich mir die Hånde, Sei Bruder mir und
wende Den Blick vor deinem Ende Nicht wieder weg von
mir. Ein Tempel, wo wir knien, Ein Ort, wohin wir
ziehen, Ein Gluck, fiir das wir gluhen, Ein Himmel
mir und dir!j
Her er Længselen omtrent som Korsfarernes, en Søgen
ud i det vide Fjerne efter et ophøjet Maal. Den blaa
Blomst smelter sammen med den blaa Horisont. Dens
Farve antyder jo ogsaa Fjernhed.
Lad os da endnu engang rette vor Opmærksomhed paa
den. I Spielhagens Problematiske Naturer siger
en af Personerne: «De husker vel den blaa Blomst
i Novalis’s Fortælling? Det er den Blomst, som
endnu ingen Dødeligs Øje har skuet, og hvis Duft
dog opfylder Verden. Ikke enhver Skabning er fint
nok organiseret til at fornemme dens Vellugt; men
Nattergalen er beruset af den, naar den i Maaneskin
eller ved Morgengry synger, klager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
