Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XIII. Længselen, den blaa Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Længselen, den blaa Blomst
385
og hulker, og det Samme var og er alle de taabelige
Mennesker, som i Prosa og Vers har klaget deres bitre
Nød for Himlen, og endda Millioner Andre, hvem ingen
Gud har forlenet Evnen til at udtale, hvad de lider,
men som i deres stumme Kval ser til Himlen, der ingen
Barmhjertighed har med dem. Ak fra denne Sygdom gives
der ingen Redning - ingen undtagen Døden. Den, der
engang har indaandet Duften af den blaa Blomst, har
ikke en rolig Time mere i dette Liv. Som om han var
en ryggesløs Morder, som om han havde stødt Herren
bort fra sin Dørtærskel, saaledes drives han frem
uden Rist eller Ro, hvormeget hans mødige Lemmer end
smerter ham, og hvor inderligt han end længes efter
at lægge sit trætte Hoved til Hvile. Vel beder han i
en eller anden Hytte om en Lædskedrik, naar Tørsten
plager ham, men han giver det tømte Bæger tilbage uden
at takke; thi der svømmede et hæsligt Kryb i Vandet,
eller Bægeret var ikke rent. I ethvert Tilfælde,
Vederkvægelse fandt han ikke. Vederkvægelse! hvor er
det Øje, vi engang har skuet ind i for aldrig mere
"at ville se ind i noget andet, mere ildfuldt, mere
straalende! Hvor er det Bryst, vi engang har hvilet
ved for aldrig mere at ville høre et andet varmere,
mere elskovsglødende Hjertes Banken? Hvor er det,
hvor? ...»
«Kærlighed, svares der, er Duften af den blaa Blomst,
der, som De nys sagde, fylder den hele Verden, og i
ethvert Væsen, som De elsker af hele Deres Hjerte,
har De fundet den blaa Blomst*
«De løser alligevel ikke Gaaden paa den Maade,» svarer
Helten sagte og sørgmodigt; «thi netop den Betingelse,
at vi sknl elske af vort hele Hjerte . . . den kan
vi ikke fyldestgøre. Hvem af os kan elske med hele
sit Hjerte? Vi er Alle saa trætte og udmattede, at
vi ikke er i Besiddelse af det Mod og den Kraft, som
udfordres til en sand, alvorlig Kærlighed, der ikke
finder Ro eller Hvile, før hver en Tanke i vor Sjæl,
hver en Følelse i vort Hjerte, hver en Blodsdraabe
i vore Aarer tilhører den.»
Denne sidste Fortolkning er fin og smuk. den er
ikke usand, men den er ikke udtømmende. Den blaa
Blomst er ikke blot i Kærlighed, men i alle Livets
Retninger den fuldkomne og forsaavidt ideale, men rent
personlige Lykke. Da denne efter sit Væsen ikke kan
naaes, er Længselen efter den selve den bestandige,
urolige Higen fra Sted til Sted, som alle Romantikerne
skildrer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
