Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XIII. Længselen, den blaa Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tysklands romantiske Skole
var han i Stand til poetisk Smægten og til Anelse
om et Liv i det tilsyneladende Døde, samt at
blandt verdslige Sange følte han sig først og
med uimodstaaeligt Trylleri tiltrukket af et
barnligt-hemmelighedsfuldt Folkevers. Han anfører
det, og det viser sig, at det er det gode gamle:
Oldenborre flyv! flyv!
Maikåfer flieg!
Dein Vater ist im Krieg.
Deine Mutter ist im Pommerland,
und Pommerland ist abgebrannt.
Maikåfer flieg!
De andre Børn var haardhjertede nok til at le af dette
Digt. Men ham syntes det saa rørende. Den stakkels
Olden-borre var et fader- og moderløst Barn. Faderen
var i Krig, og «hvor kunde den ikke føre ham hen
h Og Moderen? om hende «var Efterretningerne endnu
ubestemtere». I Pommern! Og Pommern brændt! Hvilket
Spillerum for Fantasien, og nu tilmed den gamle
Oldenborre, der baaret af sine Savn, søgende, fløj
ud i den vide, vide Verden! - Sandelig, man bliver
Barn igen.
Dog lad os fastholde Sagens Ide: Personlighedens
Længsel efter den uendelige Lykke beror, som alt
berørt, paa den Tro, at denne uendelige Lykke maa
være at finde for Mennesket. Men denne Tro paa
Lykken, den beror paany paa den Enkeltes romantiske
Overbevisning om hans egen uendelige Vigtighed. Selve
Udødeligheden er jo kun en Følge af denne den
Enkeltes Vigtighed for Altet. Og denne Tro paa
hvert enkelt Menneskes uendelige Betydning er ægte
middelalderlig. Hele Videnskaber, som Astrologien,
var dengang grundede paa den. Selve Himlens Stjerner
stod i Forhold til den Enkeltes Skæbne, sysselsatte
sig formelig med den. Himmel og Jord med Alt, hvad som
derudi befandtes, drejede sig om Mennesket. Derfor
savner Romantikerne Stjernetyderiet og ønsker det
tilbage. Hvad de kalder den blaa Blomst er jo hvad
der i Astrologien kaldtes den Enkeltes Stjerne,
i Alkymien de Vises Sten (smlgn. Hauchs Guldmageren).
l sine Forelæsninger Uber Literatur, Kunst und Geist
des Zeitalters (1802) siger A. W. Schlegel: «I den
Mening i hvilken man kan kalde Kepler den sidste store
Astrolog, maa Astronomien atter blive til Astrologi. -
Stjernetyderiet er ved en anmassende Videnskabelighed,
som det ikke kunde hævde, kommet i Foragt; men ved
den Maade, hvorpaa Sagen er hævdet, kan dens Idé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
