- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjerde Bind /
391

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XIII. Længselen, den blaa Blomst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Længselen, den blaa Blomst
391

og saa længe har bragt Læseverdenen dertil. Med hans
Begejstring for en Fortid, der var højst forskellig
fra det Billede, han giver af den:

Der var en Tid, da vort gamle Land var fuldt af
taarnede, røde Paladser

med hans romantiske Kærlighed til denne Uvidenhedens
og Trældommens Tid, hænger hans Had til altfor mange
frisindede Bestræbelser i Datiden sammen. I hans
Biografi hedder det: «Det var en Paastand, som han
i sine senere Aar med komisk Alvorlighed forfægtede,
at alle liberale Agitatorer af Betydenhed var Jøder.»
Og et andet Sted siges der: «Han var overhovedet
tilbøjelig til at betragte de Liberales Stræben som
et Udtryk af lavere Na-turtilskyndelser, saasom af
Herskesyge eller Egennytte, hildet i det Materielles
Tjeneste, og derfor fjendtlig mod sand Poesi. Kunst
og andre af Livets højere Interesser. Man ser dette
f. Eks. af den Forbindelse, han, som før omtalt,
vilde finde mellem Liberalismen og Judaismen, mod
hvilken sidste han ingenlunde var gunstig stemt.* Der
ligger, synes mig, en god Klump Indskrænkethed i disse
Ord. Føjer man nu hertil hans daarlige Afhandling om
Udødeligheden, hans Kunstneren mellem Oprørerne, hans
Ytringer om Kvindens Frigørelse, at for en Kvinde det
at skrive er det Samme som at trumfe dygtigt i Bordet
eller med en rask mandhaftig Spytten beskrive Buer i
Luften, at Fru de Stael og George Sand er aandelige
Vanskabninger, at det er uskønt, «ja vederstyggeligt>
for en Kvinde at skrive Digte - saa har man Billedet
af en i visse Maader mindre fordomsfri Romantiker
end de tyske, og man kan ikke undre sig over, at
ogsaa for ham den evindelige Higen bliver Poesiens
Udgangspunkt.

Hans Student gaar igen i Hostrups Studenter. Ogsaa
de flakker om:

Den evige Higen, som aldrig faar Fred, det er
Fodrejsens dybeste Hemmelighed.

Pudsigt sygelige Former antog denne hele Livet
gennemtrængende Længsel i mindre sunde romantiske
Sjæle. Den bekendte tyske Æstetiker Frants Horn har
skrevet en Selvbiografi, i hvilken han fortæller,
at allerede i hans tredje eller fjerde Aar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/4/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free