Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XIV. Arnim og Brentano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arnim og Brentano
407
lad dig kun hilde i Blændværk og Trolddom af Løgnens
Aand, saa har den dig ubetinget.»
Øjenforblændelsen og Trolddomskunsterne skortede
det ikke paa i hans Eksistens, og han, som havde
begyndt med at spotte Forstandskulturen som flad
og gold, forfaldt tilsidst til en Aand-løshed,
der var endnu langt goldere og fladere end den
tommeste Rationalisme. Han var saa lidet en Hykler
som den gode Sjæl, Catharina Emmerich, nogensinde
var en Bedragerske. Men hans Trang til at finde en
fast ydre Støtte for sit vaklende Jeg, der tilmed
var knækket og fuldt af Ruelse over en letsindig
Ungdom, bragte ham til med al sin Sjæls Sværmeri at
klamre sig til Kirkens Mirakelverden, ganske som han
tidligere havde klamret sig til en poetisk Æventyr-
og Spøgelseverden.
Han endte i en Slags fromt Vanvid, hvis Sværmen kun
af og til blev afbrudt ved hans gamle Lyst til at
drive Abespil. Han erklærede f. Eks. at han i sine
Tegninger efter Catharina Emmerichs Syner havde
afbildet Apostlene med den mest samvittighedsfulde
Troskab, men havde, som Bettina opdagede, ligefuldt
ikke kunnet nægte sig den Spas at hænge om Halsen paa
Apostelen Paulus som Rejsetaske en gammel besynderlig
og pudsig Tobakspung, som han tidligere havde ejet og
om hvilken allehaande lystige Historier var i Omløb
iblandt hans Bekendte.
Clemens Brentano var paa fædrene Side af italiensk
Afstamning. Hans Bedstefader fra Tremezzo ved Comosøen
havde i Frankfurt am Main grundet et Handelshus. Paa
mødrene Side nedstammede han fra Forfatterinden Sophie
Laroche, Wielands Veninde
Han saa ud som Mængden forestiller sig en Digter;
han var smuk, temmelig bleg og mager og havde sorte
Lokker, der hang vildt om Hovedet. Hans Hudfarve
var sydlandsk, hans Øjne^ der overskyggedes af
lange Øjenhaar, var brune og ildfulde; hans Blik var
flygtigt. Han sang med en smuk, dyb Stemme gerne sine
egne Sange, idet han ledsagede dem paa Guitaren.
Efterat man forgæves havde sat ham i Købmandslære,
gik han i 1797 til Jena, hvor han lærte de mest
navnkundige Romantikere, Fr. Schlegel, Steffens og
andre at kende, der paa Grund af hans gale Streger og
«ofte ondskabsfulde Pralerier og Løgne* ikke sjældent
truede ham med Ørefigen og undertiden virkelig gav
ham Prygl. Men han kunde ikke lade være med blot
af ubehersket Lune at krænke Andre. Da han endnu
var ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
