Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XV. Mystiken i det romantiske Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 Tysklands romantiske
Skole
og skulde saa bagefter Ordet prøves, saa var til
Væmmelse hun mæt af ham. Saadan bar ikke jeg mig ad,
du Elskte! Se her! Da jeg mig kasted om din Hals,
har jeg for Alvor gjort det Ord for Ord, jeg var saa
gal ej, som det kunde synes.
Altsaa hun var ikke saa forrykt, som det lod.
Her som
Kåthchen von Heilbronn: Hvad der hos de Andre var
Talemaade,
skal én Gang blive til Virkelighed. Mangen En
siger, at hun
kunde spise den Elskede op af Kærlighed, men
Penthesilea gør
det. Kysset er beslægtet med Biddet. Hun
forklarer:
Kusse, Bisse,
das reimt sich, und wer recht von Herzen liebt,
Kann schon das eine fur das andere greifen.
Og dog er dette endnu ikke den fulde Forklaring. Vi
har her endnu kun de to Led: Vellyst og Grusomhed. Men
det tredje, Religionen fattes ikke. Den indfinder
sig som den fuldstændiggørende Farve naar man ret
betragter de to første. Novalis har jo sagt de ovenfor
anførte Ord: ^Nadverens guddommelige Betydning er de
jordiske Sanser en Gaade. Men den, der blot én Gang
sugede Livets Aande af hede, elskede Læber, og hvis
Hjerte smeltede ved en hellig Ilds skælvende Flammer
. . . han vil æde af hans Legeme og drikke af hans
Blod evindeligt.» Det kristelige Mysterium var paa
den Tid en Genstand, der sysselsatte alle Hjerner,
blandt mange andre Kleists, til hvis nærmeste Venner
Tidens første Mystiker, den sindrige Sofist Adam
Muller, hørte. Man kan undres eller stødes ved at se
dogmatisk-mystiske Forestillinger klinge igennem i
et hedensk Drama om en Amazonedronning; men for at
forstaa dette som mange andre beslægtede Forekomster
maa man betænke det relativt Sande og Berettigede i
denne Mystik. Disse Mænd kunde ikke have de religiøse
Begreber i en Skuffe for sig uden Sammenhæng med
deres Liv og deres Gerning. De sysselsatte sig ikke
med en Forestilling som Nadveren en Formiddagstime
to eller tre Gange om Aaret; den gennemtrængte alle
deres Tanker, og de forsøgte at se Virkeligheden
i Mysteriets Lys. Man finder i Friedrich v. Baaders
samlede Værker (fjerde Bind, Antropologi) mellem mange
smaa Afhandlinger: Om Ekstasen eller de i magnetisk
Søvn Talendes Henrykkelse, Om Seerinden fra Prevorst,
Fyrretyve Sætninger af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
