Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XV. Mystiken i det romantiske Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mystiken i det romantiske Drama
433
religiøse Erotik o. s. v., ogsaa en Afhandling
betitlet: At alle Mennesker er i den sjælelige, gode
eller daarlige Mening af Ordet Antropofager (det er:
Menneskeædere). Denne Afhandling begynder: «Mennesket,
nemlig som Hjerte eller, med Skriftens Ord, som indre
Menneske i Modsætning til det ydre, lever ikke af
udvortes Næring eller af legemligt Brød, men lever,
og det ikke i overført men i allervirkeligste Mening,
kun af andre indre Mennesker, Hjerter eller personlige
Væsener som af dem, der bespiser ham, og af deres
Ord som Spise. >
Det religiøse Mysterium ender med at blive
Midtpunktstanken selv for Filosoferne. Henrik Steffens
kan være et Eksempel. Han, om hvem Julian Schmidt
træffende bemærker, at man ikke kan benægte «en vis
medfødt Servilitet i hans Karakter*, udtalte sig paa
samme Tid, som han i Breslau ledede Undersøgelser mod
Demagogerne, et Hverv, fra hvilket han skilte sig «i
høj Grad i Strid med den sunde Menneskeforstand og den
naturlige Retsfølelse^ *), ogsaa trods sin Ungdoms
naturfilosofisk-panteistiske Anskuelser ubetinget
reaktionært med Hensyn til det Religiøse. Saaledes
hedder det i Skriftet: Hvorledes jeg blev Lutheraner
paany: ^Nadveren er den højeste individualiserende
Proces i Kristendommen; ved Hjælp af den sænker
Forløsningens hele Hemmelighed sig i sin rige
Fylde ned i den modtagelige Personlighed. Naadens
frugtbringende Strøm, der. fra den store Genfødelses
Tider bølger igennem den hele Natur og Historie
og som modner os til en salig Fremtid, antager
her Frelserens Skikkelse, for at det, som er Alt i
Alle, kan være helt tilstede . . . Hvad den Kristne
tilfulde tror, hvad der gennemtrænger hans hele Liv,
hvad der overvinder Døden - men tillige trænger ham
tilbage til Sanseligheden, det bliver ved Forløserens
saliggørende Nærværelse, der finder Sted til Bedste
for ham, ganske for ham, her Vished, Nydelse, Næring
. . . Nadveren er mig den højeste, vigtigste, mest
hemmelighedsfulde af alle hellige Handlinger, ja saa
vigtig synes den mig, at for mig ved den enhver Lære
faar den uudgrundeligste Betydning.»
Herved forstaas ogsaa den uhyre Plads, som
dette Sakramente indtager i Datidens kristelige
Mystik. Imellem de Hellige og den indviede
Hostie- finder det inderligste Forhold, næsten et
Kærlighedsforhold Sted. Man efterse blot anden Del
af Gorres’
*) Jul. Schmidt: Gesch. d. deut. Litt. II. 307.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
