Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XV. Mystiken i det romantiske Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438 Tysklands romantiske
Skole
ogsaa hendes Følelse er bleven forvirret; hendes
Nærmeste miskender hende, og da den russiske Officer,
som hun holder for sin Redningsmand og der afslører
sig som den Skyldige, vender angerfuld tilbage,
sønderslider afvekslende vildt Had og forsonet
Kærlighed hendes skyldfri Sind. Faa lignende Maade
bliver i Michael Kohlhaas’s Sjæl den oprindeligt
saa sikre Retsfølelse gjort usikker og tilsidst helt
bragt i Forvirring ved den Uret, han lider.
Kleist selv lod sig af saaret Retsfølelse forlede til
at krænke Goethe, ligesom han af saaret Stolthed brød
med Venner og Bekendte. Han sendte den af ham i lige
Grad beundrede og misundte Goethe sin Penthesilea
og oplevede den Skuffelse, at Dramet, som det var at
vente, vakte Mesterens Uvilje. Goethe, der desværre
kun var skarptseende overfor den frastødende Side af
Kleists Væsen, siger om ham: «Hos mig opvakte Kleist
tiltrods for min oprigtige Deltagelse og det af
den fremgaaende Forsæt at dømme mildt, kun Gysen og
Afsky, som et af Naturen smukt anlagt Legeme, der er
angrebet af en uhelbredelig Sygdom.* Da Lystspillet
Der zerbrochene Krug paa Grund af den vilkaarlige
Akt-Inddeling, Goethe havde underkastet det, faldt
igennem paa Weimarteatret, ^forvirredes* ganske
Følelsen hos den Skuffede, og han skrev Epigrammer om
den store Mands Privatliv - deriblandt det stygge og
lave om det »tidligt modne> Barn, der allerede havde
Bryllupsdigtet færdigt til Forældrenes Bryllupsdag.
Derfra stammer det sygelige Træk i alle hans
Digtninge. Selv i Kohlhaas, dette Mesterværk af
Fortællerkunst, hvor fra først af enhver Skikkelse
er tegnet med genial Bestemthed, ender Alt i
Drømmeliv. Henimod Slutningen optræder en selsom
Zigøjnerske, der bliver betegnet som Kohlhaas’s
afdøde Hustrus omflakkende Aand; desuden en anden
spøgelseagtig Skikkelse, den syge, tilsidst halvt
vanvittige Kurfyrste af Sachsen - Figurer, der staar
i den skarpeste Modsætning til de friske, dagklare
Skikkelser i Fortællingens Begyndelse. Den hellige
Cæcilie er en katolsk Legende, hvis Sigte er rettet
mod Billedstormeriet. Digteren svælger her med en
vis Tilfredsstillelse i overtroiske Forestillinger
og lader den hellige Jomfru straffe Fjenderne af den
katolske Kirkes Billedpragt med pludseligt Vanvid.
Temmelig tidligt forfaldt Kleist til Nydelsen af
Opium. Man mindes her derom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
