Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XV. Mystiken i det romantiske Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mystiken i det romantiske Drama
445
knuselse og dyb Selvforagt afbryder den omhyggelige
Optegnen af hans sensuelle Oplevelser.
I en testamentarisk Skrivelse til hans Venner (dateret
September 1812) nævner han de to Bevæggrunde, der
forbyder ham et offenligt Skriftemaal: «Den ene er
den, at det at blotte og aabne en Pestgrube er farligt
for de Omstaaendes, endnu ikke Smittedes. Helbred;
den anden den, at der i mine Skrifter, som Gud tilgive
mig, blandt en Mængde giftige Svampe og andet Ukrudt
dog ogsaa hist og her findes en lægende Urt, for
hvilken stakkels syge Mennesker, hvem den maaske
kunde være nyttig, sikkert vilde gyse tilbage med
Forfærdelse, ifald de kendte den forpestede Agerjord,
hvoraf den er spiret frem.»
Efter at Werner, ejendommeligt nok først efter sin
Omvendelse, havde begyndt at studere Teologi og i
et Præste-Seminarium havde gjort sig bekendt med
den katolske Kirketjeneste, lod han sig indvie til
Præst og optraadte i Wien 1814 under Kongressen for
første Gang som Prædikant. Han gjorde Lykke. Han
imponerede Mængden ved sin lange, magre Skikkelse,
der lignede en Martyrs, og ved sit lange, magre
Ansigt med stor fremspringende Næse og et Par
ildfulde, mørkebrune Øjne, der lynede under de svære
Øjenbryn. Under uhyre Tilløb holdt han Prædikener,
om hvilke Munkens i Walienstein’s Lejr kan give en
svag Forestilling, fulde af overspændt Svulst og de
platteste Uanstændigheder, i hvilke Vid og Forstand
er parrede med asketisk Nonsens og kedsommeligt
Vaas, medens Forbandelser mod Kætterne veksler med
Lovprisninger af den hellige Rosenkrans. - Han døde
i Wien 1823*).
Werner er Hovedrepræsentanten for den m}rstiske
Poesi. Hans Liv er Nøglen til hans Skrifter, som
i saa høj Grad betog de Samtidige, og som nærmest
interesserer os som Sygdomstegn.
Han besidder store Egenskaber som Poet. Hans
Vers er melodiske og smigrer Øret som sydlandsk
Kirkemusik. Personerne er ofte dygtigt anlagte (se
f. Eks. Skildringen af Franz af Brienne i første og
anden Akt af Tempelherrerne paa Cypeni), og Handlingen
spænder og interesserer; men det Heles Kærne,
den tredobbelte: Vellyst, Religion og Grusomhed,
er ildesmagende
*j Hitzig: Lebens-Abriss Zacharias Werners,
1823. Scliutz: Zacharias Werner, Biographie und
Charakteristik 1841.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
