Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XV. Mystiken i det romantiske Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446 Tysklands romantiske
Skole
og usund. Hans første større Værk Dalens Sønner, der
atter falder i to Dele, hver paa seks Akter, behandler
Tempelherrernes Orden. Frimureriet, der, som vi saa,
sysselsatte Schubert, der endvidere havde spilt en
Rolle allerede i Goethes Wilhelm Meister og desuden
havde optaget saa stor en Del af Werners private Liv,
havde øjensynligt givet ham Ideen.
Den Indkapsling af én Form i en anden, som var
yndet af Romantikerne fra Skolens Begyndelse af,
har her antaget den Karakter, at Skallerne bestandig
ses som Hylstre uden om et Mysterium, der søges, det
hemmelige Selskabs Mysterium, til hvilket vi trænger
stedse dybere ind, men som samtidigt synes at vige
længere og længere tilbage. Tempelherreordenen har
sine Hemmeligheder, og vi overværer den omstændelige
Indvielse af de Nyoptagne i disse. Her bevæger vi
os i underjordiske Grave med kolossale Skeletter,
hemmelighedsfulde Bøger og Forhæng, Sværd og Palmer
o. s. v. Indholdet af disse Mysterier er: Af Blod og
Mørke vælder Forløsning ud. Men Tempelherreordenen er
kun en Datterloge; Moderlogen Dalen, som vi i Værkets
anden Del lærer at kende, er i Besiddelse af alle de
højere Mysterier og den højere Magt. Dennes dybeste
Hemmelighed er atter kun Forsagelsens og Opofrelsens
rent negative Tanke. Skjulte Stemmer forkynder «i en
sanglignende, hul Tone>:
Alting er til Livet kaaret,
Alt, der dør, til Liv bli’r baaret,
intet Korn gaar tabt af Aaret.
Hvem der gennem Blod og Mørke svømmed, genvandt snart
sin Styrke. Hil dig, Blodige! dig vi dyrke.
En Forestilling om, i hvilken Grad Mysterierne her
udnyttes til Opera- og Ballet-Dekoration, giver
den Omstændighed, at i femte Akts tolvte Scene, der
bestaar af 64 Linjer, kun de 6 indeholder Replik, de
øvrige Anvisninger til Dekoratøren og Skuespillerne
om «en med Roser bedækket mægtig Gravhøj, ved hvis
fire Hjørner de gennemsigtige Billeder af en Engel,
en Løve, en Tyr og en Ørn er anbragte,* fremdeles om
de Dragter, «Dalens» Ældste skal bære, af hvilke nogle
er af Guldmor, andre vandgraa, andre blodfarvede,
og endelig om de Røgelsekar, Harper, Klokker, Kroner
og Tornekroner, Korsfaner og kolossale Isis-Statuer,
som spiller en Rolle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
