- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjerde Bind /
448

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XV. Mystiken i det romantiske Drama

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

448 Tysklands romantiske
Skole

hvorefter alle deres Lemmer med Skruer vrides ud af
Led . . . medens Liktorerne svider deres Sider med
Fakler eller gennem-ftirer dem med Jernkløer. Der
bliver da tidt snørt Lænker om Livet paa dem for at
knække deres Ribben. Med spidse’ Rør bliver Ansigtet
og Øjnene gennemborede; Munden knuses med Næveslag,
medens der slaas Søm gennem Fødderne paa Ofret, der
neppe mere aander, og medens glødende Jernstænger,
som anbringes paa de bløde Steder, brænder sig dybt
ind o. s. v.»

I Werners Attila bliver en ung Mand, hvem Attila
elsker, anklaget for Mened og tilstaar sin
Brøde. Attila omfavner ham under glødende Taarer
og lader ham saa rive i Stykker af Heste. Attila er
overhovedet skildret som den følsomste Sværmer. Den
sønderrivende Sentimentalitet, den sværmeriske
Bestialitet er romantisk Mode. Overfor Attila
staar Paven Leo, en Skikkelse, der ligeledes synes
undsluppen fra Gorres’ Mystik, særligt fra det
Kapitel, der handler om den under den religiøse
Henrykkkelses-.tilstand Indtrædende Svæven i
forskellig Højde. Thi medens han i Dramaet beder
en Bøn, hæver han sig i Vejret, indtil han staar
svævende paa Taaspidserne. Han føler iøvrigt med
Attila og virker elektrisk paa ham.

I Werners Martin Luther oder die Weihe der Kraft
er det den religiøse Indvielses, man kunde sige
Ordinationens, Mysterium, som er behandlet. Stykket
aabnes betegnende med Harden-berg’ske Bjergmænds
Op- og Nedstigning i et Bjergværk. Luther er her
snarere skildret som en katolsk Helgen end som
den protestantiske Reformator. Catharina af Boras
Figur er pustet op til Helgeninde-Højden. Han og
hun ledsages gennem Stykket af hver sin Engel,
Luther af Drengen Theobald, der i Virkeligheden er
Kunsten som Seraf, Catharina af Pigen Therese, der
er Troen som Kerub. Faa Aar efter at Werner saaledes
havde forherliget Reformationen, skiftede han Tro
og skrev et Digt Die Weihe der Unkraft i hvilket han
tilbagekaldte dette Drama i Udtryk som disse:

Ved dette Gøglerblændværk har jeg Sandheden haanet.

I Werners sidste Tragedie Makkabæernes Moder
behandlede han et Stof, der var som skabt til at
give alle Martyrlegendernes Pinsler Rum, og som
frembød en Overflod af legemlige Kvaler og hellige
Henrykkelser. Makkebæerinden Salomes Sønner skal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/4/0456.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free