Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XV. Mystiken i det romantiske Drama - XVI. Den romantiske Poesi og Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450 Tysklands romantiske
Skole
Korset plantet paa min egen Grund og høre Kristi
Blod og Vunder præke poetisk, uden at det er mig
rent imod. Det er vi dog det Standpunkt skyldige,
til hvilket Filosofien har hævet os selv. Vi har lært
at skatte det Ideelle, selv om det fremstiller sig
i de besynderligste Former.»
Faa vil nutildags være tilbøjelige til saa mild og
taalsom en Dom. De Udviklede blandt os Nulevende er
dette rent imod Thi vi har set, hvortil det førte. Vi
har set, at denne «kristelige Poesi» var medvirkende
til den værste aandelige Reaktion, den nyere Tid har
kendt. Man legede saa længe med det lutrende Baal, til
man begyndte at forherlige det. Der er kun ét Spand
fra Werner til Gorres, som med Lidenskab forsvarer
Djævleud-drivning og Hekseprocesser, og der er kun
en Haandsbred fra Gorres til Joseph de Maistre,
der udtrykker sig som følger: «I mangt et velregeret
europæisk Land siger man om den, der stikker Ild paa
et beboet Hus og ved samme Lejlighed selv indebrænder:
Det har han vel fortjent. Troer man, at et Menneske,
der har gjort sig skyldig i forskellige teoretiske
og praktiske [3: religiøse] Skændser, har gjort sig
mindre vel fortjent til-at blive brændt? - Naar man
betænker, at Inkvisitionens Domstol sikkert hunde
have forhindret den franske Revolution, saa véd man
ikke ret, om den Suveræn, der uden videre opgav et
saadant Vaaben, ikke vilde tilføje Menneskeheden et
skæbnesvangert Slag.»
Saavist som Romantikens Kristendom er en Kristendom,
der ikke lader sig opløse i Humanisme, saavist er
Joseph de Maistre en ægte Romantiker.
Romantikens hele Historie stadfæster den Definition,
som Ruge i sin Tid gav: En Romantiker er en Skribent,
som med vor Dannelses Midler træder fjendtligt op
mod Oplysningens og Revolutionens Tidsalder, og som
forkaster og bekæmper den rene Humanitets Princip
paa Videnskabens, Kunstens, Moralens og Politikens
Omraader.
XVI
I sit første Tidsrum er Romantiken ubetinget
upolitisk. Den forherliger som hos Novalis det
Bestaaende, den stiller sig underdanigt til Konge-
og Præstemagt, men i de rene Digterværker er den
gennemgaaende politisk farveløs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
