Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XVI. Den romantiske Poesi og Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den romantiske Poesi og Politiken
451
Tiecks satiriske Lystspil har f. Eks. i deres ydre
Form et aristofanisk Tilsnit. Men aldrig er deres
Satire rettet mod nogen politisk Personlighed eller
Retning. Disse Lystspil angriber Oplysningen, og
man faar hos Tiecks Biograf udtømmende Besked om,
hvad Digteren forstod ved dette Ord. Faa den Tid,
siger Kopke, var de mest ansete og navnkundige Mænd i
Berlin, der hidtil havde ledet den offenlige Mening,
dannede under Frederik den Stores Regering. De havde
optaget det attende Aarhundredes herskende Anskuelser
i deres Kød og Blod. Det var moralske, pligtopfyldende
Mænd, der med stor Embedsiver, ofte med Jern-flid
arbejdede i alle Videnskabens og Forvaltningens
Fag. Hvad enten de var Medlemmer af Regeringen,
Teologer, Skolemænd, Kritikere, Populærfilosofer
eller Digtere, gik de ud paa at gøre Religion og
Videnskab nyttige og ved ydre Forholdsregler opdrage
Menneskeslægten. Da det for dem først og fremmest
maatte gælde om Almenfattelighed, kom de nødvendigvis
til at opspæde og udtræde Stoffet, og udjævne Højt
og Lavt i en gennemgaaende Middelmaadighed. En vis
ulastelig borgerlig Vandel blev deres sædelige Ideal,
som i Sammenligning med den gamle Troes-Inder-lighed
syntes ringe og fladt. De beraabte sig gennemgaaende
paa Lessing som deres store Mand og mente at have
Overleveringerne fra hans Virksomhed for sig. Man
begriber let, at de fejdede mod Goethe, hvad Lessing
jo selv havde gjort, og at de overhovedet maatte have
en indskrænket Opfattelse af Indbildningskraftens
Betydning og Værd. For dem var den den ydre Nyttes
Træl og havde kun Værd som et Redskab i Sædelighedens
Tjeneste.
Spot over dette Læseverdenens sædelige Hang finder
man rundt omkring hos Tieck. Saaledes f. Eks. i
Den bestøvlede Kat: Katten, Hinze, gaar om Aftenen
om i vemodige Tanker. Han begynder at synge en
Jægersang. En Nattergal slaar i en nær-staaende
Busk. «Den synger fortræffeligt, siger han, denne
Skovens Sangerske, hvor henrivende maatte den ikke
smage! - Jordens Store er dog ret lykkelige, at de kan
spise saamange Nattergale og Lærker, de har Lyst til;
vi stakkels simple Folk maa nøjes med Sangen, med den
skønne Natur, med den ubegribeligt søde Harmoni. -
Det er pinligt, at jeg ikke kan høre Noget synge,
uden at faa Lyst til at spise det.»
Parterret tramper, Kattens uædle Tankegang oprører de
brave Tilskuere. Hinze lader da Nattergalen i Fred,
men da
-G. Brandes: Samlede Skrifter. IV.
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
