Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XVI. Den romantiske Poesi og Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den romantiske Poesi og Politiken
455
for Ateisme. Nu, da det kneb, sadlede man
pludselig om og vendte sig til ham for at bringe
en Rejsning af Ungdommen til Veje. Med sine Taler
til den tyske Nation overtraf han som bekendt
alle Forventninger. Det viste sig, at det ikke
havde været nogen daarlig Beregning at t^kke den
forfulgte Tænker den tyske Fane i Haanden. Medens
de franske Bajonetter blinkede udenfor Vinduerne,
og de franske Trommer overdøvede hans Ord, holdt han
paa Universitetet i Berlin de mindeværdige Taler,
der gav Vækkersignalet for Tyskernes Øren, og bidrog
deres til at drive hine Bajonetter paa Flugt; thi
fra disse Taler kan et Omslag i den almindelige
Stemning dateres. I dem blev den Fichteske Filosofi
til en Art National-Poesi, og hvad Under, om denne
Poesi snart blev den Fakkel, ved hvilken mange andre
poetiske Fakler tændtes, som Korner’s, Schenkendorf
s eller Arndt’s. Den længe forberedte Krig brød ud
i 1813 og endte efter adskillige Omskiftelser til
Befolkningens Henrykkelse med Fremmedherredømmets
Fald. Men «Frihedskrigen», som den blev kaldt, havde
et dobbelt Ansigt. Den var Opstand mod et frygteligt
Tyranni, men mod et, der udtrykte adskillige af
Revolutionens Ideer. Den var Kamp for Arne og Hjem,
men paa de gamle Herskerfamiliers Befaling. Man havde
da bekæmpet den revolutionære Tvangsvælde til Bedste
for det reaktionære Fyrstevæsen.
Selve den Ildhu, hvormed der var kæmpet, indeholdt
desuden to højst forskellige Elementer, der vel i
første Øjeblik kunde synes saaledes sammenblandede,
at man ikke faldt paa at skille dem ud fra hinanden,
men som snart røbede deres stik modsatte Væsen. Det
ene Element var Nationalhadet mod det franske Folk,
Nationalfordommen, der er som sammenvokset med
Nationalfølelsen,, og som førte til Beundring for alt
Tysk, Ringeagt for alt Fransk. Det andet Element var
den rene Kærlighed til Frihed, Viljen til at opnaa
politisk Uafhængighed, Kamp ikke blot i Tysklands,
men i Menneskehedens Navn for store almenmenneskelige
Goder.
Allerede i Fichtes Taler kan denne Dobbelthed
spores. Han sagde, at kun det Folk, som var et Urfolk
og forstod sin egen Aands Dybder, sit eget Sprog, o:
sig selv, kunde være frit og være Verdens Befrier,
og, tilføjede han, dette Folk er Tyskerne. I disse
Ord lurede det germanske Nationalhovmod, og snart
fik dette Sædekorn Vækst. Den ungdommelige og sunde
Friheds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
