Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XVI. Den romantiske Poesi og Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den romantiske Poesi og Politiken
457
Omraade som paa alle andre sygeligt i Fortiden og
dens Barnlighed. Saa glimrende Resultater, som disse
Forskninger end har bragt Videnskaben, saa sikkert er
det, at de i Tyskland avlede de værste Frihedsfjender
imellem deres Dyrkere, Mænd, som overalt tog Parti
for Fortiden imod Datiden.
Til det patriotiske Parti kom saa det
religiøse. Overfor Franskmændenes Letfærdighed havde
man opstillet den særligt germanske Sædelighed,
overfor Franskmændenes Fritænkeri stillede man den
særligt germanske Kristendom. Da Fjendens Religion
hyldede den menneskelige Aand i dens Klarhed
og Frihed, saa blev Nationalreligionen kirkelig
Kristendom, den kristelige Aand i dens Dunkelhed og
Tvang. Man troede saaledes at blive mere religiøs,
altsom man blev det mindre. Thi det er en staaende
Sandhed, en Formel, som gælder for alle Tider og alle
Lande, at da sand Religion vil sige Begejstring for
den levende nærværende Aand og den Idé, som Mængden
endnu ikke fatter, vil Den, som er opfyldt af Tidens
levende Aand, synes irreligiøs, men være religiøs,
Den derimod, som er opfyldt af en forbigangen, en
afdød Tids Aand eller Tro, være i høj Grad irreligiøs,
men synes og kaldes religiøs.
Frihedskrigens umyndige Aander blev stikkende i
Romantiken. Det er ikke uden Betydning at Mænd, der
som Arndt og Gorres dengang gjaldt for Frihedshelte,
snart udtalte sig i ganske frihedsfjendsk Retning:
Arndt angreb med Forbitrelse hvad han kaldte
Industrialismen, o: den moderne Tids Industri i
Modsætning til de gamle Haandværkslaug, og ivrede imod
Maskinerne og Dampen, der berøvede Fødderne deres Ret
[til at gaa], Tapperheden dens Arbejde, Bjerg og Dal
deres Betydning. Han kæmpede for at lukke ny Adgang
til Adelsstanden ved at indføre dens Navne i en
«gylden Bog> og for Stamgodser og Majorater som det
eneste Værn mod Opløsningen af alt Fast i Samfundet
og mod Oversvømmelsen af Proletariat og Pøbel. Gorres,
der dengang endnu havde nogle Erindringer tilbage fra
den Tid, da han udgav Det røde Blad, endte ikke længe
efter som Forfatter til Den kristelige Mystik og med
saa vild en Reaktion, at han endog optraadte imod den
reaktionære Pietisme i Prøjsen som ikke vidtgaaende
nok, og nødte Leo til at tage til Orde imod ham.
Et ganske ejendommeligt Udtryk fik i Poesien det
af Frihedskrigene udsprungne kristeligt-germanske
Bagstræv i en Række Romaner af Baronen de la Motte
Fouqaé, der som Kavalleri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
