Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XVII. Romantiske Politikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantiske Politikere
469
draget helt ind, og han skrev sin Mystik (fire
Bind 1836-42), den mest forrykte Bog, som den tyske
Romantik har frembragt.
Jo dybere Gorres kom ind i Hekse- og Trolddomsvæsenet,
des uhyggeligere blev hans eget Væsen. Han troede,
at han selv var besat af den onde Aand, og klagede
f. Eks. engang over, at Djævelen, der ikke taalte
Indgreb i sit Magtomraade, havde ranet ham et
Haandskrift - der senere genfandtes i hans Boghylde.
Faa den Tid da Kolner Stridighederne udbrød,
optraadte Gorres som de romersk Sindedes Ordfører
overfor det prøjsiske Ministerium; han benyttede
under den lidenskabelige Pennefejde som de katolske
Rhinlandes Talsmand mod Protestantismen Bibelens Stil:
Modstanderne var ham en Øgleyngel; den prøjsiske Stat
syntes ham besjælet af en ond Dæmon, der i afgørende
Øjeblikke steg op af Staten som af en Dyndgrav. Han
betegnede hin Dæmon som den stive Knokkelmand, «hvem
man beviser for megen Ære, naar man kalder ham en
Aand>; thi, siger han, det er den samme, der i vore
Oldeforældres Tid i den prøjsiske Hær førte den Stok,
som kunde prygle syv Rygge paa én Gang.
Denne Fejde indbragte Gorres Beundring fra de
franske Katolikers Fører, Grev Montalembert. I det
katolske Tyskland blev han prist som en Kirkefader;
man kaldte ham «den katolske Luther». Det lykkedes ham
at drage den bayerske Regering med ind i Bevægelsen;
den gav Pressen frie Tøjler overfor det protestantiske
Prøjsen, og Gorres’ Haab gik ud paa, at Bayern skulde
optage Kampen som katolsk Stormagt.
Han nægtede sig ikke noget Udbrud af religiøs-politisk
Troesiver, gik f. Eks. saa vidt som til at bruge
det Kraftudtryk, at Regeringerne ved at tillade
blandede Ægteskaber tvang den katolske Ægtefælle til
<at opdrage dobbelte Bastarder>, og det skønt Kongen
af Bayern var Søn af en protestantisk Moder og selv
levede i blandet Ægteskab.
Da senere Striden udbrød angaaende Ægtheden af Kristi
hellige Kjortel i Trier, var han henrykt over at
det lykkedes at sætte en Valfart til den hellige
Kjortel i Scene, i hvilken Rhin-lænderne for at
ærgre de protestantiske Prøjsere deltog i et Antal
af en Million. For Gorres var Valfarten til Trier
«den sejrende Kirkes Triumf*. Tvivlen om det hellige
Klædebons Ægthed og den Indvending, at der jo ogsaa
andensteds fore-
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
