Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XVII. Romantiske Politikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantiske Politikere
475
et saadant Højdepunkt, at han kan negte sig hjemme
for Suveræner I hans Dagbog for 31te Oktober 1814
staar paa Fransk: Afslaaet at modtage Kronprinsen, af
Bayern, Kongen af Danmark o. s. v. Han træffer sammen
med Talleyrand og henrives til den højeste Beundring;
for at give denne Beundring en praktisk Retning,
overrækker den kloge franske Diplomat ham en Gave af
24,000 Gylden fra Kongen af Frankrig. I Slutningen af
1814 skriver han i sin Dagbog: «Skuet af de offenlige
Anliggender er sørgeligt .... Da jeg imidlertid
ikke har Noget at bebrejde mig, saa tjener det nøje
Kendskab til alt dette smaalige, Verden regerende
Væsens beklagelige Gang langtfra at bedrøve mig,
kun til Moro for mig, og jeg nyder dette Skuespil,
som gav man det for min Privatfornøjelse.> Taler Gentz
ikke her som Jean Pauls Roquairol? Livstræt, som han
er, er enhver Rolighedsforstyrrelse ham ubetinget
imod. At opretholde det Bestaaende for enhver Pris
bliver hans Opgave. I 1815 betænker han sig end ikke
paa at forsvare Pariserfredens Fortræffelighed overfor
Gorres. Han var for klog og kold, for stor en Hader
af Talemaader til ikke at lade sin blodige Spot gaa
ud over Burschenschafterne, den gammeltyske Dragt,
Deklamationerne om Teutoburgerwald og det velske
Tant; men Sands Attentat blev grebet som Paaskud
til at forbyde de patriotiske Foreninger, da man
sporede Mordanslag og Forbrydelse overalt. Gentz
fik Universiteterne stillede under Opsyn og Pressen
kneblet. Han skriver nu om Pressefriheden: «Det bliver
ved min Sætning: til Værn mod Pressens Misbrug bør i
et vist Antal Aar slet Intet trykkes. Denne Sætning
som Regel, med yderst faa Undtagelser, som en Domstol
af anerkendt Dygtighed har at fastsætte, vil i kort
Tid føre os tilbage til Gud og Sandheden.*
Da den græske Frihedskrig udbryder, ses det, at han
trods sin reaktionære Iver dog er altfor forstandig
til, som Adam Muller og de Øvrige, for fuldt Alvor at
tro paa Legitimitets-grundsætningen og Kongemagten
af Guds Naade som aabenbare Sandheder. I 1818 havde
han skrevet til Muller:
«De er det eneste Menneske i Tyskland, om hvem jeg
siger, at han skriver guddommeligt, saa ofte han
vil, og af al Frækhed i vore Dage er der ingen, der
forbavser og opbringer mig mere end den at ville maale
sig med Dem . . . Deres System er et sluttet Hele. At
ville angribe det fra nogensomhelst Side vilde være
frugtesløst. Man kan kun være helt i det eller helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>