Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XVII. Romantiske Politikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480 Tysklands romantiske
Skole
før Maistre have følt, hvad Paven er; men sagt det har
ingen Forfatter som han. Denne overordenlige Bog, som
vor Tids elendige Mennesker neppe skænker en Tanke,
er Frugten af et halvt Liv. Forfatteren, en nu mere
end VOaarig Mand, har aabenbart arbejdet tyve Aar paa
den. Man burde oprejse ham et Mindesmærke i en af de
store Kirker i Rom. Alle Konger burde ty til ham; og
dog har han kun med Nød og neppe, efterat han havde
sat sin hele Formue til, faaet Titel af Minister
og saa Meget, at han kan leve yderst indskrænket i
Turin. Aldrig har et Menneske havt større Ret end
han til at sige til sine Børn:
Disce puer virtutem ex me, verumque laborem,’ Fortunam
ex aliis!
(Lær, min Dreng, Alvor af mig og virkeligt Arbejd,
det at gøre Lykke af Andre!)
Hvilken Mand! og hvor faa af de Samtidige véd endog
blot, at han er til!»
Vi staar her igen ved et Punkt, hvor den tyske
Reaktion peger over mod den franske.*)
Den franske er i sit inderste Væsen politisk og
religiøs som den tyske literær. Den er aabent og
følgestrengt katolsk, medens den tyske kun glider
ind i Katolicisme. Den er overhovedet for nedarvet
Autoritet paa alle aandelige og sociale Omraader, og
de Maistre er dens tydeligste og reneste Karakter paa
samme Tid som han er et af dens største og kraftigste
Talenter. Denne vittige og energiske Forherliger af
Bøddelen og Talsmand for Kætterbaalene er Oplysningens
og Humanitetsidealernes Modstander af Princip og for
Alvor.
De tyske Romantikere holdt af Tusmørket og
Maaneskinnet. Forstandstroens skarpe Dagslys og
Lynene fra den franske Revolution havde drevet dem
til at befinde sig bedst i Skumring. Men hvad er
selv Novalis’ Kærlighed til Natten i Sammenligning
med Lovprisningen af Mørket hos Joseph de Maistre!
Sagnet fortæller, at Faeton, Apollons Søn, en Dag fik
Lov at køre Solgudens Vogn og styrede den saa slet,
at Solen afsved Alt og stak Byerne og deres Paladser
i Brand. Sagnet tilføjer,
*) Smlgn. Briefwechsel zwischen Friedrich Gentz
und Adam Heinrich Muller. Stuttgart 1857. -
K. Mendelssohn-Bartholdy: Friedrich v. Gentz. Leipzig
1867. - Aus dem Nachlasse Friedrich v. Gentz. 2
Bånde. Wien 1867.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
