Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et vist Indbegreb af Personligheder, Handlinger,
Følelser og Stemninger, Ideer og Værker, som
har givet sig Udtryk i det franske Sprog og som
opstaar eller virker i Frankrig i Begyndelsen af det
19de Aarhundrede, danner for mit Øje en naturligt
sammenhørende Gruppe af Tildragelser i Samfundet og
Begivenheder i Bogverdenen, der alle ordner sig om
Genoprettelsen af en falden Storhed. Denne faldne
Storhed er Autoritetsprincipet.
Ved Autoritetsprincipet forstaar jeg det Princip, fra
hvis Synspunkt det enkelte Menneskes og Folkenes Liv
hviler paa Ærefrygt for det fra Fædrene Nedarvede.
Autoriteten har som Myndighed til sit Grundlag
Magt og virker som Magt ved sin blotte Tilværelse,
ikke ved Grunde. Den beror paa Sindenes ufrivillige
eller frivillige Underkastelse under det Givne. Den
har oprindeligt ikke havt andre Virkemidler end
Tvang og Frygt, og den beholder dem til alle Tider;
men den har tidligt fremkaldt Følelser som Ærefrygt
og Taknemmelighed. Mennesket har ikke skammet sig
ved sin Afhængighed eller lidt under den overfor
Myndigheden, naar det følte sig denne Myndighed
forpligtet. Familieautoriteten, det borgerlige
Samfunds Myndighed, Statens Autoritet, der historisk
en Tid lang falder sammen med Tvangsherskerens Vilje,
har efterhaanden udviklet sig og alle søgt deres
Støtte i en endnu højere Myndighed, den religiøse
Autoritet. Først ved den bliver Autoritetsprincipet
ubetinget. Almagtens Vilje bliver den højeste Lov,
for hvilken Mennesket maa bøje sig og som maa lydes
blindt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
