- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
25

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - I. Revolutionen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Revolutionen
25

dragt, udførte adskillige Daarskaber for Tilskuere,
som ikke lo deraf. Da vi ikke plejer at tale om
Stykker, der genoptages paa Teatret, naar de ikke
frembyder noget Nyttigt eller Lærerigt, vil vi ikke
sige noget om dette.»

Mirabeau havde sagt, det gjaldt om at «afkatolisere»
Frankrig. Dette Arbejde gik tilsyneladende sin
Gang. Fra Kommunerne indkom den ene Ansøgning efter
den anden, om de maatte blive fri for deres Navne,
der gennemgaaende var en eller anden Helgens, og
faa Lov til at antage et selvvalgt. Saaledes blev
Saint-Denis, hvis hovedløse Helgen aldrig har været
til, kaldt Franciade. Rundt om i Provinserne fulgte
man Paris’s Eksempel. Intet, der kunde erindre
om Kongedømmet af Guds Naade, blev skaanet. En
ærværdig, hvidskægget Elsasser ved Navn Ruhl,
Medlem af Velfærdsudvalget, havde i 1793 sat sig
i Besiddelse af den mirakel-gørende hellige Krukke
(Ampulla) med den himmelske Salvnings-olie, som en
Due havde bragt ned fra Himlen ved Clovis’s Kroning,
og begav sig med den i Triumf, fulgt af en stor Flok
Mennesker, til Kongepladsen i Rheims, hvor Øvrighed
og Embedsmænd allerede havde forsamlet sig om Ludvig
den 15des Billedstøtte. Her holdt han en Tale’imod
Tyranni og Tyranner og endte med at slynge den hellige
Krukke saa voldsomt i Hovedet paa Louis le bien-aimé,
at den sprang i hundrede Stykker, og den hellige Olie
endnu engang drev ned ad Herrens Salvedes Kinder.

Træk som disse, Ord som de anførte
viser med tilstrækkelig Anskuelighed, hvor
lidenskabeligt Revolutionen arbejdede paa at komme
Autoritetsprincipet til Livs. Det var ikke for Intet
at Adelsbrevene opbrændtes paa samme Baal som Kirkens
Helgene, eller at Vantroen overfor den hellige Ampulla
drog Forhaanelsen af Kongemagten efter sig. Fra det
Øjeblik af, da den religiøse Autoritet var styrtet,
var Autoritetsprincipets Tryllekraft brudt paa alle
Omraader.

Feltraabet: Frihed, Lighed og Broderskab fortrængte
det. Men dette Løsen indbefattede mindst to
Grundregler, ikke en enkelt. Friheden som Grundregel
svarede nærmest til Voltaire, Broderskabet til
Rousseau. Og Ligheden forligtes slet med Frihed. Da
Mystikeren Saint-Martin kort før Revolutionen
opstillede sin hemmelighedsfulde Lære om den hellige
Treenighed (Ternaire): Frihed, Lighed og Broderskab,
der altid havde eksisteret og evigt vilde eksistere,
anede han ikke, at der imellem disse Principer kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free