Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Reaktionen
i Frankrig
e>
udvikle sig en Spaltning og en Kamp. Voltaire siger
etsteds: «Man har gjort fuldstændig Ret i at lade
Treenigheden udgøre én Gud; thi var der tre, vilde
de komme op at slaas.» Saint-Martins Treenighed udlod
i 1793 de Modsætninger, den skjulte i sit Skød.
I April Maaned 1793 udkom den nye Erklæring af
Menneskerettighederne, som Robespierre havde forfattet
og faaet Jakobinerne til at vedkende sig som Program,
og i samme Maaned forekom midt under den voldsomme
Strid mellem Robespierre og Vergniaud den modsatte
Lejrs Plan til en Forfatning, forfattet af Condorcet,
Barére, Thomas Payne, Pétion, Barbaroux, Sieyes
o. fl., ført i Pennen af Condorcet.
Lægger man disse to Udkast ved Siden af hinanden,
da har man i Spiren de to Retninger, som Kamp om
Herredømmet i en fjernere Fremtid var forbeholdt,
Liberalismen og Socialismen, hin stammende fra
Voltaire, denne fra Rousseau. Da de to Programmer
Punkt for Punkt udvikler samme Æmner, falder
Modsætningen i Øjnene med en Klarhed som ellers
ingensteds.
Om Socialisme havde der i Revolutionens første
Aar ikke været Tale. Man vilde befri Kapitalen fra
uretfærdige Tynger og Byrder, ikke begrænse Kapitalens
Magt. Dette viser sig tydeligt i den Kendsgerning,
at det første Vidnesbyrd, som efter Bastillens
Indtagelse den sejrrige Borgerstand betegner sit
nye Herredømme ved, er Udstedelsen af en Forordning
om, at Bogtrykkerne skal bære Ansvaret for ethvert
Hefte og ethvert Flyveblad, der offenliggøres af
Skribenter uden vitterlig bekendt Udkomme (sans
existence connae). Denne Forordning udfærdigedes
den 24de Juli 1789, altsaa nøjagtigt ti Dage efter
Erobringen af Bastillen. Borgerstanden sørgede for
at trække Stigen op efter sig, saasnart den var
oppe. Dens første Gerning, efterat den selv havde
erobret sig sin Plads ved Hjælp af Pennen, var at
slaa Pennen ud af Haanden paa Smaakaarsfolk.
Konventet, som tærede paa Rousseau’s og Mably’s
Tanker, forstod, at Uligheden indenfor det borgerlige
Samfund var den politiske Ligheds værste Fjende
og drømte om at frembringe Overensstemmelse mellem
Ejendomsbesiddelsen og Ligheden derved at man gav
Alle Ejendom. Condorcet vilde anvende Statsmagtens
Midler ikke til at afskaffe Privatejendommen,
men til at udjævne de for store Forskelligheder
i Formuestilstanden. Arveretten skulde ophæves,
Undervisningen være tilgængelig for Alle
o. s. v. Først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
