- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
40

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - II. Concordatet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

40 Reaktionen
i Frankrig

sig til en af sine Officerer, General Delmas, og
spurgte hamT hvad han havde syntes om Kirkefesten, fik
han Svaret: «Det var en køn Hættemunke-Fastelavnsleg
(Capucinade); der manglede kun den Million Mennesker,
der har ladet sig slaa ihjel for at bryde det ned,
som De genopfører.» Og Delmas udtalte i disse Ord kun
Generalernes almindelige Stemning. Allerede i November
1801 havde der vist sig en almindelig Forbitrelse i
Hæren ved Tanken om en Udsoning med Kirken; Mænd, der
stod Bona-parte saa nær som Lannes og Augereau havde
i de drøjeste Udtryk givet deres Harme Luft overfor
ham i Anledning af Udsigten til, at de skulde komme
til at vise deres Uniformer i en Kirke, og blandt
Soldaterne hed det almindeligt, at aldrig havde de
franske Faner vundet saamange Laurbærkranse, som siden
de ikke mer blev velsignede. Da Generalerne modtog
bestemt Befaling til at indfinde sig i Notre-Dame,
sendte de, iøvrigt forgæves, Augereau som deres
Talsmand til Tuilerierne for indstændigt at udbede
sig Fritagelse for at møde.

Hæren var nemlig mere end noget andet Samfundselement
bleven Revolutionens Grundtanker tro. Allerede da
under Di-rektoriet den kongeligsindede Reaktion
syntes paa Nippet til at sejre, strandede den, fordi
den republikanske Regering, saa svag og indbyrdes
uenig den end var, kunde stole paa Hæren. Thi i Hæren
var Lighedens rent republikanske Grundsætning blevet
gennemført som intet andet Sted. Før Revolutionen var
Afstanden imellem Officeren og Soldaten en gabende
Kløft. Officeren var oprindeligt Lensherren, senere
Godsejeren, senest Adelsmanden, og ingen Soldat kunde,
hvor stærkt han end udmærkede sig, naa op og bryde
ind i den højere Kaste. Under Revolutionen var der
ganske vendt op og ned paa dette Forhold. Da en Mængde
menige Soldater frivilligt havde meldt sig, hørte for
det Første mange af dem til Samfundets fornemmere
Lag, og for det Andet var Adelsstandens Forret
til Officerspladserne tilintetgjort; Officererne
udgik fra de menige Soldaters Rækker. Fælles
Afsavn og Strabadser havde under Republikens Krige
gjort Officerer og Soldater til Kammerater i samme
Lejr. Tiltrods for Krigstugten følte den menige Soldat
sig som sin Foresattes Vaaben-broder, til hvis Side
Mod og Lykke kunde bane ham Vej.

En Tilbagevenden til Kongedømmet, hvorpaa enhver
kirkelig Tilbøjelighed opfattedes som Forbud eller
Kendetegn, vilde have ramt denne unge Hærordning i
selve dens Livskilde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free