Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - II. Concordatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Concordatet
41
Derfor talte Hæren paa dette Tidspunkt endnu det gamle
revolutionære Sprog, var lige fjendtlig mod Kongerne,
Adelsstanden og Præsterne. Den levede i Uro for
en Tilbageførelse af Kongemagten og Katolicismen,
stolede paa Bonaparte som paa Manden, der skulde
forhindre en saadan, og var rede til, hvis han
svigtede, da at henvende sig med sin Anmodning om
Statskup til en anden jakobinsk General, Jourdan,
Bernadotte eller Augereau.
I Concordatets Øjeblik havde Hadet til
den katolske Gejstlighed derfor vist sig saa
levende i Hæren, at man holdt hemmelige Møder
og stiftede en Sammensværgelse for at sprænge
Forliget med Kirken. Mange højere Officerer, endog
nogle fremragende Generaler indlod sig med de
Sammensvorne. Moreau stod dem nær, skønt han ikke
var tilstede ved noget Møde. I en af Sammenkomsterne
gik man saa vidt, at Førstekonsulens Mord blev
besluttet. En vis Donnadieu tilbød sig til at
udføre det. Men General Oudinot, som var tilstede,
underrettede Davoust om Sagen, og Donnadieu, som
blev fængslet, gav Oplysninger. Man spredte de
Sammensvorne ad, sendte dem alle mere eller mindre
langt bort. Nogle blev fængslede, andre landsforviste
som General Monnier, der havde kommanderet en af
Desaix’s Brigader ved Marengo*).
Dette forklarer tilstrækkeligt Stemningen i Hæren. Og
hos alle de offenlige Myndigheder var Stemningen
den samme. Planen til Concordatet havde mødt en
enstemmig Modstand. Udenrigsministeren Talleyrand
fraraadede dette Skridt med Haardnakket-hed. Som
fordums Prælat blev han selv personlig ramt af
Concordatet, og med sit politiske Skarpblik forudsaa
han dets betænkelige Følger for Frankrig. En kold
Taushed modtog i Stats-raadet den Meddelelse, som
Førstekonsulen gjorde om den Overenskomst han havde
undertegnet, og dog var det i denne Forsamling, at
Bonaparte havde sine mest afgjorte Tilhængere. Selv
Thiers, der i sin Beundring for Bonaparte kun giver
mangelfuld Kundskab om Concordatets Historie, anvender
disse Udtryk: «Med-lemmerne sad mørke og stumme, som
om de havde set et af Revolutionens mest heldbringende
Værker gaa til Grunde for deres Øjne. Intet gjorde
Brud paa dette Optrins tause Kulde.
") L. von Stein: Geschichte der socialen Bewegung in
Frankreich l 230.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
