Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - II. Concordatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Concordatet
43
med Bønner om ikke ved et Skridt, der i den Grad
stred mod Tidsaanden, at sætte sin uhyre Magt paa
Spil.
Saa stærke Udtryk viser, hvor sikker man var paa, at
Kristendommen maatte betragtes som død, hvad da ogsaa
de tidligere anførte Ord af Fru Roland peger hen paa.
Det var ikke religiøs Overbevisning, der bevægede
en Aand som Bonapartes til, trods alle Hensyn og
Forestillinger, i dette Hovedpunkt at handle det
tænkende Frankrig imod. Talrige Udtalelser af ham
viser, at han selv befandt sig netop paa deres Side,
han vilde bekæmpe, hyldende det 18de Aarhundredes
saakaldte oplyste Deisme. Man har for at skildre
Bonaparte som troende anført visse Udtalelser af
ham til Monge: «Min Religion er meget simpel,»
sagde han til ham. «Jeg betragter dette saa store,
saa sammensatte, saa prægtige Verdensalt og siger mig
selv, at det ikke kan være frembragt af Tilfældet,
men maa være et Værk af et ubekendt, almægtigt Væsen,
der staar lige saa højt over Mennesket som Altet staar
over vore skønneste Maskiner.» Men Voltaire selv
vilde have udtrykt sig ganske saaledes. Bonaparte
fortsatte: «Dog denne Sandhed er altfor kortfattet
for Mennesket; det vil om sig selv og om sin Fremtid
vide en Mængde Hemmeligheder, som Verdensaltet ikke
siger det. Religionen fortæller da hver Enkelt,
hvad han føler Trang til at vide. Ganske vist negter
den ene Religion, hvad den anden slaar fast. Men
jeg slutter ikke heraf som Volney, at ingen af alle
Religionerne duer noget, men snarere, at de alle er
gode.» Les-sings Nathan’ fører dette Sprog. Det staar
i Overensstemmelse hermed, naar Bonaparte til Monge
sagde: «I Ægypten var jeg Muhamedaner, jeg maa være
Katolik i Frankrig. Jeg tror ikke paa Religionerne,
men paa Ideen om en Gud.»
Han havde tidligere ved en Tale, han holdt i
December 1797 i Direktoriets og alle de offenlige
Myndigheders Nærværelse, henregnet Religionen
tilligemed Kongemagt og Lensrnagt til «de Fordomme,
det franske Folk har at overvinde*. Han var uden
Skrupler i Ægypten optraadt som Muselmand. I hans
Proklamation til den arabiske Befolkning hedder det:
«Ogsaa vi er sande Muselmænd. Er det ikke os, der har
tilintetgjort Paven, som sagde at man skulde føre
Krig mod Muselmændene?» Nu brugte han vel om den
samme Pave Saadanne Udtryk som «den hellige Fader*
(officielt) eller «det gode Lam* (privat), men naar
Underhandlingerne gik istaa paa Grund af romerske
Rænker,
G. Brandes: Samlede Skrifter. V.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
