Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - II. Concordatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 Reaktionen i
Frankrig
da anvendte han i Breve Udtryk som «den gamle Ræv»
om Paven, og kaldte Præsterne, eller som han da sagde,
la prétraille for «aandssvage Vrøvlehoveder*.
Hans Optræden under Forhandlingerne med Rom taler lige
saa højt for hans politiske Snedighed som mod hans
Rettroenhed. Da Gonsalvi i Juni 1801 skulde rejse til
Paris, var han uforsigtig nok til i et Privatbrev at
udtale, hvor ængstelig han var tilmode ved saaledes
at skulle vove sig ind i Løvens Gab, det nylig mod
Religion og Præstestand saa højst fjendske Arnested
for Revolutionen. Der gaves imidlertid en Art Odins
Ravn, der for Bo-naparte gentog alle den Art private
Skriftemaal. Denne Ravn fandtes paa Posthuset,
hvor Brevet blev aabnet. Bonaparte indrettede da
Kardinalens Modtagelse i nøje Overensstemmelse med
det Indtryk, han herigennem havde faaet af hans
Personlighed. Det var Aften, da Consalvj ankom
til Paris; men allerede til næste Morgen blev hans
Foretræde berammet, saa han hverken kunde faa Tid
til at hvile sig efter Rejsens Anstrengelser eller
til at raadføre. sig med Pavens Afsendinge. Han blev
tidligt om Morgenen kørt til Tuilerierne og ført ind
i et lille tomt Værelse, der saa ud som Forstuen til
Førstekonsulens Audiensgemak. Efter temmelig lang
Venten aabnedes der ham en lille Dør, og gennem denne
traadte han til sin Forbauselse ind i en lang Række.af
pragtfulde Sale, hvor alle Statens højere Embedsmænd,
Senatet, den lovgivende Forsamling, Generalerne og
Generalstaben var forsamlede. I Gaarden saa han en
Del Regimenter opstillede til Mønstring. Det var
efter hans eget Udtryk den pludselige Overgang fra
en Hytte til et Palads. Al den blændende Pragt og al
den frygtindjagende Myndighed, som kunde anbringe
Kon-sularmagten i det mest blændende Lys, var her
prunkende stillet til Skue, og da Kardinalen endelig
i den sidste Sal naaede til de tre Konsuler, der
sad omgivne af et glimrende Følge, gik Bonaparte
ham i Møde og sagde i en kort og bydende Tone:
«Jeg véd, hvorfor De er kommen. De har fem Dage til
Underhandlinger. Hvis Traktaten til den Tid ikke er
undertegnet, er Alt forbi.» I første Øjeblik blev
Consalvi ganske vist fortumlet, men snart lykkedes
det ham at vinde Tid, og med den romerske Statskunsts
hele Finhed og Kløgt lagde han Bonaparte saa mange
Vanskeligheder i Vejen, at denne under en af de
voldsomme Audienser, som fulgte, ligesaa hidsigt
som hovmodigt udbrød: «Hvis Henrik den 8de, som ikke
havde Tyvendedelen af min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>