- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
62

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - III. Autoritetsprincipet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

62 Reaktionen i
Frankrig

i Virkeligheden ikke Tilbageskridtet, den afviser
kun den fremmede Indblanding, der vilde gribe det
som Paaskud, og Læseren føler sig pinligt berørt,
naar han ser, at Aarsagen, hvorfor Bonald er saa
forbitret paa disse Ord, er den, at det er Gud,
ikke Folket, hvem Lovgivningsmagten tilhører.

Man angriber dernæst med megen Ild og Heftighed
Rousseau’s Samfundsbegreb. Det lader sig forstaa,
at Rousseau med Blikket rettet paa det Samfund,
han havde for Øje, kunde komme til den Indbildning,
at et Samfund overhovedet lod sig undvære; men denne
Vildfarelse i Forening med hans Fantasteri om en tabt,
lykkelig Naturtilstand, havde ført ham til Sætninger
som denne: «Mennesket er født godt og Samfundet
fordærver det», og til det komiske Paradoks, som gaar
igen i alle Bøger fra Kongedømmets Genrejsningstid,
gennemboret af saamange Modbeviser, som der gaar
Naale i en Naalepude: «Det Menneske, som tænker, er
et fordærvet Dyr.» Paa Saadanne Punkter har Angriberen
da i Reglen let Spil.

I sin Ivren mod Samfundet lod Rousseau sig forlede
til at sige: «Samfandet følger ikke af Menneskets
Natur. - Alt, hvad der ikke ligger i Naturen, fører
Ulemper med sig, og det borgerlige Samfund mere end
alt det Øvrige.» - «Samfundet!» udraaber Bonald ikke
uden Veltalenhed, «som om Samfundet bestod i vore
Huses Mure eller vore Byers Volde, og som om der ikke
overalt, hvor der fødes et Menneske, var en Fader,
en Moder, et Barn, et Sprog, Himlen, Jorden, Gud og
Samfundet.» Han lærer da sin Samtid, at det tørste
Samfund var en Familie, og at i Familien er Magten
ikke kaaret ved Valg, men et Udslag af Tingenes
Natur. Imod den Lære, at Samfundet er opstaaet ved
frivillig Overenskomst og er fremgaaet af en Pagt,
stiller han sin, at Samfundet er paabyrdet (obligée)
og Resultatet af en Magt, det være sig Overtalelsens
eller Vaabnenes Magt. Mod den Paastand, at Magten
fra først af har modtaget Loven af Folket, stiller
han den, at der ikke engang gives noget Folk, før
der er en Magt. Mod den revolutionære Grundsætning,
at Samfundet er Broderskab og Lighed, stiller
han Fadervældens Selvhersker-Lære, at Samfundet
er Faderlighed og Afhængighed. Magten er hos Gud
og meddeles af ham. - Atter her er den kraftige
Paaberaabelse af den historiske Virkelighed og dens
Magtforhold slaaende sand, paa samme Tid som ved en
Tilsnigelse det ene-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free