Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - III. Autoritetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Autoritetsprincipet
71
holds Principer. Og naar vi nu kaster et Blik ud
over Menneskelivets forskellige Rammer, saa træffer
vi ogsaa der overalt samme Løsen og samme hvide
Fane. Grundtanken afpræger sig paa alle Omraader.
I Staten bevirker den, at Retsprincipet viger for
Magtprin-cipet, der saa bestemmes som guddommelig Magt
og bliver til Kongedømmet af Guds Naade. I Samfundet
fortrænger den Broderskabets Idé og erstatter den med
et halvt patriarkalsk, halvt tyrannisk Faderforhold,
ligesom Lighedens Idé viger for Afhængighedens. I
Moralen udsletter den den indre Lov og henviser
til Kirkeforsamlinger og Buller. Den bestemmer
Religionen ikke som Troen, men som Baandet, som hin
«politiske Lænke*, Revolutionsmændene netop havde
udskældt den for at være. Den hævder Uopløselighed i
Ægteskabet som i Staten. Den lærer, at Mennesket har
faaet Sproget umiddelbart fra Gud og dræber dermed i
Fødselen Sprogvidenskaben for at bygge en teologisk
Pyramide over dens Lig. Den umuliggør Erkendelseslæren
ved at give Forskningen den stærkest mulige synlige
Autoritet til Rettesnor. Den fordummer den opvoksende
Slægt ved at henlægge dens Opdragelse under et en
Jesuitergeneral blindt lystrende Korps af fine,
velopdragne Halvmænd.
Og da denne Retning ikke længe efter dens kraftige
Fremtræden faar sin Poesi, saa stempler den snart
ligeledes den fortællende Digtning, Romanen, Lyriken
fra Vise og Kvad til Sang og Hymne, ja Skuepladsen med
sit Særmærke. Ogsaa i Poesien hersker Liljerne. Den
nye Digterskole faar Navn af den serafiske.
Dens Helte, dens typiske Personligheder, bliver
Martyren som hos Chateaubriand eller Profeten som hos
Hugo og De Vigny. Digterne søger deres Udgangspunkter
og Tilskyndelser i Bibelen og Milton. Digterinder
som Fru de Krudener optræder som Profetinder
og griber som Saadanne virksomt ind i Tidernes
Udviklingsgang. Højstemte og grublende Vers drejer
sig som hos Hugo og Lamartine om Kongers Salvning og
Kronprinsers Fødsel. Greven af Chambords er neppe
mindre end et Mirakel og bliver besunget Frankrig
over. Med Korset i Haanden driver Chateaubriand den
hedenske Mytologi ud af den fortællende Digtning,
med Korset i Haanden jager Lamartine og Hugo
den hedenske Mytologi ud af Lyriken. Paa Teatret
optræder de Tempelherrer og de Makkabæere, vi kender
fra Zacharias Werners Dalens Sønner og Makkabæernes
Moder. Det første Æmne behandles af Raynouard,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
