Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - V. Joseph de Maistre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 Reaktionen i
Frankrig
hvilke han allerede lang Tid forud i Almindelighed
havde været forvisset om.
I St. Petersborg forfatter han seks af sine Værker,
hvoriblandt Bøgerne Om Paven og Om den gallikanske
Kirke, Undersøgelsen af Bacons Filosofi og endelig
Aftensamtalerne i St. Petersborg er vigtigst og mest
betegnende for deres Ophavsmand,
Aftensamtalerne indeholder det Grundlag af Tanker
om Gud og Verden, paa hvilket hans Statslære er
bygget. Han maatte være forberedt paa den Indvending,
at hans uindskrænkede Konge ikke havde nogen Grundvold
for sin Magt og ikke bar noget Ansvar for den, at med
andre Ord Enevælden var uretfærdig. Han imødegaar
foreløbig denne Indvending med det almindelige
Gensvar, at Uretfærdighed er Loven i alle Samfund,
fordi den er Jordelivets Lov. Allerede i Naturen
raader Voldsherredømme, Planter og Dyr dræber
uophørligt med den Stærkeres Ret hverandre. Og langt
fra at sættes ud af Gyldighed i Menneskeverdenen
hersker Loven ogsaa her som Krigens Lov. Krigen
er en stadig Tilstand i Menneskehedens Liv. Med
ganske faa Aars Undtagelse i hvert Aarhundrede
har den fra de ældste Tider til de nyeste raset
og vil altid vedblive dermed. Menneskeblod skal
altid strømme over Jordkloden. Thi Tugtelsen
fra oven er over Menneskene. Deraf den høje
Anseelse, hvori Krigerhaandværket staar og til
alle Tider har staaet. Ingen Stand er saa æret som
Soldatens. Menneskeslægten som Helhed er skyldig
og fortjener Krigens Svøbe, saa uretfærdigt denne
end i det Enkelte kan træffe, naar den udgyder den
Uskyldiges Blod.
Det er da efter Guddommens Forbillede, at paa Jorden
Eneherskeren for det Første er Krigsherre, for det
Andet har den guddommelige og frygtelige Forret:
at straffe de Skyldige. Men af denne Forret følger
igen Nødvendigheden af et Menneskes Tilværelse,
der har det Hverv at sætte de Tugtelser i Værk,
som den menneskelige Retfærdighed forordner. Og i
Virkeligheden findes et saadant Menneske allevegne -
forunderligt og uforklarligt nok; thi vor Fornuft
finder ikke i Menneskenaturen nogen Bevæggrund,
der kunde bestemme Nogen til dette Valg af
Livsstilling. Og en Følelse af Andagt og Ærefrygt
griber den Mand, hvem de Maistre lægger sine Meninger
i Munden, ved Tanken om Bødlens Person, der er saa
miskendt.
Enhver Militær er blot som saadan efter den
almindelige og for de Maistre fuldtberettigede
Opfattelse saa fornem, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>