Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - V. Joseph de Maistre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Joseph de Maistre
91
adler selv det, der i den almindelige Mening er det
mest Nedværdigende; han kan udøve Bøddelgerning uden
at blive i mindste Maade ringere derved, forudsat at
han kun iværksætter Dødsstraf paa sine Standsfæller
og forudsat at han ikke bruger andre Midler end
sine Vaaben til at give dem Døden. Ikke for intet
glimrer paa hver Side i det gamle Testamente
Betegnelsen Hærskarernes Gud. I Virkeligheden
er Intet mere hædret end det, med uskyldigt Sind
at udgyde uskyldigt Blod. Ja beundringsværdigst
finder de Maistre Soldalen, naar denne hæver sig til
Blodbadets Begejstring. Aldrig er det set, at nogen
Hær har vægret sig ved at gaa i Kamp. Intet modstaar
den Kraft, der driver Mennesket ind i et Slag. Og
hvorfor? For at uophørligt og til Tidernes Ende kan
fuldbyrdes den Lov om de levende Væseners voldsomme
Ødelæggelse, der strækker sig fra det laveste Dyr
til Mennesket.
Men medens der saaledes fra Arildstid af ikke har
eksisteret nogen mere hædret Livsstilling end den,
som medfører Udgydelsen af uskyldigt Blod, er ved
en mærkværdig Fordom Bøddelens Livsstilling lige saa
ringeagtet som Soldatens er anset.
De Maistre opkaster det Spørgsmaal, om denne Mand,
der for alle indbringende og hæderlige Leveveje
har foretrukket den at pine og ihjelslaa sine
Medmennesker, ikke er et Væsen af ganske særegen
og højere Art, og han lader i sine Dialoger Greven,
der er hans eget Talerør, svare:
«For mig er der ingen Tvivl derom. Udvortes er han
skabt som vi; men han er et Væsen af overordenlig Art,
og for at han kan findes i Menneskefamilien udfordres
der en særegen Handling af Skabermagten. Han er skabt
som en Verden. Alle skyr ham; omkring hans Hus er
der tomt; Alle flygter bort fra det Sted, hvor han
bor med sin Hun og sine Unger, hvis Menneskestemmer
er de eneste, han hører; uden dem vilde han kun høre
Klageskrig ... Et uhyggeligt Signal bliver givet. En
af Retfærdighedens laveste Tjenere banker paa hans
Dør og underretter ham om. at man har Brug for ham;
han tager bort; han ankommer til en offenlig Plads,
som er fuld af en Menneskeskare, der trænger sig
sammen i Spænding. Man kaster en Giftmorder, en
Fadermorder, en Kirkeskænder for ham: han griber
Manden, han binder ham paa et vandret liggende Kors,
løfter Armen: saa indtræder en forfærdelig Stilhed,
og man hører kun Lyden af Knoglerne, der knuses under
Jernkøllen, og Offerets
G. Brandes: Samlede Skrifter. V.
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
