Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - V. Joseph de Maistre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Joseph de Maistre
93
findes hos Autoritetsprincipets første store Dyrker i
det 19de Aarhundrede, den Glæde ved den forbløffende
Tanke, som er et af Grundtrækkene i de Maistres Aand,
og den Glæde ved Udmalingen af Lidelser, som han har
tilfælles med Gorres og saa mange andre Forfægtere
af den mørke Lære om Menneskehedens nødvendige
Underkuelse under Konger og Præster.
De Maistre oprøres over, at der hyppigt tales som
om Forbrydelser forblev ustraffede. Hvad mener man
dermed? «For hvem findes der da Knut, Galger, Hjul og
Baal? For Forbrydelsen øjensynligt.» At Domstolene
undertiden kan tage fejl, bevirker Undtagelser som
ikke kan rokke Reglen. Man bør ingenlunde tro paa
de mange Justitsmord, hvorom der fortælles. Man
nævne ikke Calas. Intet er mere usikkert end Calas’
Uskyldighed.
Alene den Omstændighed, at Voltaire tog ham i Forsvar,
taler øjensynligt mod den.
Men i værste Tilfælde: At en Uskyldig bøder med
Livet, det er en Ulykke som en anden. At en Skyldig
undslipper, er en anden Undtagelse af samme Art. Ofte
er imidlertid de Omstændigheder, der fører til
en Forbrydelses Opdagelse, saa uventede og saa
uforudselige, at den menneskelige Retfærdighed
tydeligt nok ikke kan være blottet for en vis
højere Bistand. Desuden er Intet rimeligere end
at, naar vi daarligt bebrejder den menneskelige
Retfærdighed at have straffet en Ikke-Skyldig,
denne da ligefuldt er skyldig, kun i en anden,
ganske ubekendt Forbrydelse. Flere Tilfælde af den
Art er endog ved egen Til-staaelse komne for Dagen. -
De Maistre véd, som man ser, altid Udvej.
Hvad Sygdomme angaar, saa gælder noget
Lignende. Ogsaa Uretfærdigheden ved deres Komme
er kun tilsyneladende. Hvis man kunde fordrive
Umaadeholdenheden paa alle Omraader, vilde man forjage
største Delen af Sygdommene, ja i Virkeligheden dem
alle. Man kan nemlig slutte sig til dette saaledes:
Dersom der ikke var noget moralsk Onde paa Jorden,
vilde der ikke være noget legemligt Onde, og da
en uendelig Mængde Sygdomme er de umiddelbare
Følger af visse Uordener, saa er det tilladeligt
at almindeliggøre denne Iagttagelse og sige, at det
gælder om alle.
Alt er da sædeligt i sin Orden. Vistnok er Jordelivet
forfærdeligt, men Gud er ikke derfor uretfærdig;
han er fornærmet,
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
