Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VI. Bonald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bonald
103
til Ludvig den 15des Musketerere, hyldede senere
ved Revolutionens Begyndelse frisindede Anskuelser,
som han hurtigt opgav, giftede sig tidligt, blev saa
valgt til Formand for Bestyrelsen af Departementet
Aveyron. Han indgav sin Afskedsansøgning, da
Ludvig den 16de saa sig nødsaget til at stadfæste
Gejstlighedens verdslige Forfatning, og gik saa 1791 i
Landflygtighed, hvor han traadte ind i Emigranternes
Korps. Da han i Heidelberg havde skrevet sin Lære
om Magten, blev næsten hele Oplaget tilintetgjort
af Direktoriets Politi. Et enkelt Eksemplar, som
han havde tilsendt Bonaparte, naaede lykkeligvis for
Forfatteren dog til sin Bestemmelse og var Skyld i,
at denne strøg ham af Emigrantlisten.
Han havde ikke for Intet lært Verden, at enhver
Revolution begyndes af Undersaatten, men endes af
Magten, opstaar paa Grund af, at Myndighederne har
været svage og har givet efter, og ender derved, at
Myndighederne kommer til Kræfter igen. Han havde vist,
at alle Uroligheder kun styrker Magten, og spaaet,
at Revolutionen, som begyndte med Erklæringen af
Menneskerettighederne, vilde ende med Erklæringen af
Guds Rettigheder. Da Bonaparte nu netop erklærede
disse ved Concordatet, naaede Bonald snart en
anset Stilling. Han vedblev vel kun at sværme for
og drømme om Bourbonerne, men valgte foreløbig at
hengive sig til disse Drømme i en Ansættelse, som
Kejseren gav ham. Han blev conseiller tutélaire
ved Universitetet med 12,000 francs om Aaret for
Intet at gøre. Chateaubriand anmeldte hans Bøger
med dyb Beundring. De Maistre skrev til ham efter
Offenliggørelsen af hans Filosofiske Undersøgelser:
«Er det fatteligt, at Naturen har moret sig med at
udspænde to Strenge, der samstemmer saa fuldstændigt
som Deres Aand og min. Hvis man nogensinde trykker
visse Sager, vil De finde næsten samme Udtryk,
De selv har brugt, og dog har jeg visselig Intet
forandret. > Ja i et andet Brev bruger han den endnu
stærkere Vending: <Jeg har ikke tænkt noget, som
De ikke har skrevet, og ikke skrevet noget, som De
ikke har tænkt.* Bonald følte sig smigret over disse
Udtalelser uden dog at føle sig overbevist om deres
Rigtighed. Og med Rette. Thi saa stor Lighed der er
mellem Resultaterne, hvortil de to Kampfæller kom,
saa uensartet var deres Aandsliv.
Hvilken Anseelse Bonald var i Besiddelse af, ser
man bl. A. af det rørende Brev, Napoleons Broder,
Ludvig af Holland, skrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
