- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
104

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VI. Bonald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

104 Reaktionen i
Frankrig

til ham for at bønfalde ham om at opdrage hans
ældste Søn. Han skildrer heri først, hvor syg han
selv bestandig er, hvor højt han elsker sin Søn,
hvor stærkt denne trænger til at dannes af en Mand
i dette Ords fulde Betydning for selv at blive en
Mand. Saa siger han: «Efter at have søgt overalt,
har jeg, skønt jeg ikke kender Dem personligt, tænkt,
at De er en af de Mænd, som jeg agter højest. De vil
da tilgive mig, at jeg nu, da jeg har at vælge En,
hvem jeg maa betro mere end mit Liv, henvender mig
til Dem. Dersom den Lykke, som De uden Tvivl nyder
i et fredeligt Hjem, ikke har gjort Dem ufølsom for
hvad Godt De kan udrette, jeg siger ikke mod mig, en
Enkeltmand, men mod et helt Folk, der er endnu mere
agtværdigt end ulykkeligt, og det vil sige meget - saa
tag imod at være Opdrager for min Søn.» Og han slutter
i samme Tone med at forsvare sig imod de Bagvadskelser
af ham, som han tænker kan være komne Bonald for
Øre. Med saadan Ydmyghed nærmede en Konge sig denne
Mand - og forgæves, han afslog Opfordringen.

Et andet endnu mere paafaldende Træk viser,
hvilken Indflydelse og Vægt man dengang tillagte
saa despotisk sindede Autoritetens Mænd som ham. En
Dag modtog Bonald en Billet med Anmodning om at
indfinde sig hos Kardinal Maury. Denne var nu under
Kejserdømmet bleven en anderledes mægtig Mand end
da han holdt Taler mod Jødernes Borgerrettigheder
i Nationalforsamlingen. Da Bonald var ene med
Kardinalen, rettede denne det Spørgsmaal til ham,
hvad han vilde sige, ifald Kejseren lod ham anmode
om at paatage sig Opdragelsen af Kongen af Rom. Et
Øjeblik stod Bonald forbavset over saa megen Ære;
saa gav han, siger man, det afslaaende Svar: «Jeg
tilstaar, at hvis jeg nogensinde lærte ham at herske,
saa skulde det før blive alle andre Steder end i
Rom.» Efter Kongedømmets Genoprettelse blev han da
en af Hovedophavsmændene til, at Rom og dets Aand:
Autoritetsprincipet kom til at herske istedenfor til
at blive behersket. Han havde hele sit Liv igennem
bekæmpet Pressefriheden. Han endte med at faa hele
Censuren under sig.

1815 valgtes han ind i Deputeretkammeret, hvor han
sluttede sig til yderste Højre; under Ludvig XVIII
blev han Medlem af Akademiet og Pair af Frankrig,
i hvilken Egenskab han haardnakket bekæmpede
Trosfriheden og Pressefriheden. 1830 trak han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free