Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VII. Chateaubriand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Keaktionen i Frankrig
Lad os da vende Blikket fra Chateaubriands Helvede
til hans Paradis. Det er altid en vanskelig Sag
at skulle skildre Paradiset; Helvede véd vi Alle
hvad er; men hvad Paradiset angaar, er man i en vis
Forlegenhed. Man mangler Oplysninger, som en fransk
Dame sagde. Det var dobbelt vanskeligt i en Tid som
hin, da Parny saa at sige forud havde skrevet Parodien
paa ethvert Forsøg i denne Retning i sin Gadekrig og
da alle dannede Mennesker endnu huskede Brudstykker
af dette guds-forgaaene Digt.*)
Glansscenerne deri, som Treenighedens Ankomst paa
Olympen eller Gudernes Genbesøg i den kristne Himmel,
er virkeligt vittige, hvorvel Behandlingen ikke
svarer til den storladne Titel, men er sirlig og
glat i Fløjels-Breughels Manér. Og dog er det ikke
lykkedes selv Parny’s Kaadhed at gøre Rettroenhedens
Himmel saa komisk som Chateaubriands Begejstring gør
den. Her nogle Prøver:
«I Midtpunktet af de skabte Verdener, midt iblandt
de utallige Stjerner, der gør Tjeneste som Volde,
Alleer og Veje, svømmer den umaadelige Guds By, hvis
Vidundere ingen Dødeligs Tunge kan fortælle. Den
Evige lagde selv dens tolv Grundstene og omgav den
med den Jaspismur, som den højtelskede Discipel
saa Engelen med Guldalenen maale. Beklædt med den
Højestes Hæder er Jerusalem pyntet som en Brud for sin
Brudgom . . . Stoffets Rigdom kappes her om Prisen
med Formernes Fuldkommenhed. Her hænger Gallerier
af Safirer og Diamanter, som Menneskeaanden svagt
har efterlignet i Babylons Haver. Her løfter sig
Triumfbuer, dannede af de mest glimrende Stjerner. Her
kæder Buegange af Sole sig sammen, der uden Ophør
fortsætter sig gennem Himmelhvælvingens Rum . . .»
En indfødt Kjøbenhavner minder dette mest om den
Pragt, hvori Tivoli viste sig for ham som Barn en
Aften, naar der var festligt oplyst.
Vi faar et Indblik i den hellige Stad. Her samles
og skilles Kerubernes og Serafernes, Englenes og
Erkeenglenes, Tronernes og Fyrstendømmernes Kor;
thi disse Væsner, som dog syntes at
*) Man vilde neppe fordriste sig til at nævne det paa
dansk Grund, hvis ikke N. M. Petersen, forført af den
smukke Rolle, som Parny har tildelt de nordiske Guder,
og øjensynligt i Tillid til, at intet Menneske anede,
hvad Digtet indeholdt, havde rost det og anført flere
Stykker af det i Slutningen af sin Nordiske Mythologi
(S. 440).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
