Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VIII. Fru de Krüdener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Reaktionen i
Frankrig
e>
det er kun den ene Side: Letfærdigheden. Da Reaktionen
mod det 18de Aarhundrede begynder og selvfølgelig
begynder med at foreholde det forgangne Tidsrum
dets Ugudelighed og Letsind, giver Fru de Krudener
den øjeblikkelig Ret, fordi hun føler sig truffet,
fordi hun selv i hele sin Tidsalder ikke har set
eller havt Øje for andet end Letfærdigheden og de
hensynsløse Sæder.
Reaktionen tager til, og den faar sin Poesi, en Poesi
om alt det Overnaturlige, som Digteren indbilder sin
Læser at han tror paa. Bøgerne fyldes med Troner
og Fyrstendømmer, Keruber og Serafer; det er for
Digterne tilsyneladende hellig Alvor dermed; det
falder dem kun end ikke ind, at noget Menneske kunde
tænke paa at tage det for Alvor. Hvilket Fyndsprog
skrives ikke over den hele Fægten for Overleveringen,
da der endelig kommer en Kvinde, som er troskyldig
nok til at tage Alt bogstaveligt, som tror den Pige,
der fortæller at have omgaaedes Engle, og den Mand,
der vil have havt de overnaturlige Syner, som det
var Tidens højeste Mode at synge om! Digterne havde
begyndt at forherlige Miraklet og Profeten. Her kommer
en stakkels naiv Magdalena og tager dem paa Ordet og
tror paa de Mirakler, der vises hende, og forsøger
sig selv i Profetier. Man er netop rede til at ryste
paa Hovedet af hende og smile, da det viser sig, at
Tidens Mægtige tager hende for fulde. Hun bliver en
Magt. Chateaubriand, som ikke tror paa hende eller med
hende, men som tror paa hendes Indflydelse, forsøger
at vinde hende for sine politiske Planer men bliver
afvist. Hun vil kun Et, gengive Kristendommen dens
ved Revolutionen styrtede Autoritet. For hende har
Revolutionen kun udført én Gerning, den at styrte den
hellige Overlevering; hun for sin Del vil kun udføre
én Gerning, den modsatte, den at gengive Kristendommen
dens ver-densoverskyggende Herredømme.
Alexander griber Tanken, Magterne knæsætter den
som klogt politisk Middel. Saalænge hun kun vil
hævde Kristendommens Autoritet, saalænge hun vil
forbedre og omvende Folkene fra oven af, og i Forbund
med Fyrsterne, staar hun paa Ærens og Forgudelsens
Tinde. Men Omslaget sker. Den religiøse Aandsretning
tvinger hende følgestrengt til at forsøge en Folkenes
Omvendelse fra neden af ved at begive sig midt ud
iblandt dem, ved at drive Kristendommen som Gerning
istedenfor blot som Lære, og paa de gamle Apostles
Vis. Hvilken Barnlighed! Hun er saa troskyldig,
at hun mener, Magthaverne maa se disse Forsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
