Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VIII. Fru de Krüdener - IX. Lyriken: Lamartine og Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyriken: Lamartine og Hugo
177
med ligesaa gunstige Øjne som hendes tidligere
Bestræbelser. Hun begriber end ikke, at Autoriteten
frygter enhver alvorlig Sysselsættelse med dens
eget Princip, naar denne Sysselsættelse ikke
er den officielle. Fra det Øjeblik af, da hun
virkeligt optræder som Kristen, behandles hun som
revolutionær. Autori-tetsprincipets Forfægtere
ser i den Følelse af Menneskenes almindelige
Broderskab, der leder hende, og i det Sværmeri,
hvormed hun taler de Fattiges og Undertryktes Sag,
et Bevis for at hun er - Socialist og Kommunist. Og
saaledes faldt det da i hendes Lod praktisk at vise,
hvad Kristendommens Genindsættelse som Autoritet
betød. Man vilde netop kun have den som Autoritet,
som Magt, som Orden. Man brugte den som man benyttede
Politiet, Hæren, Fængslerne for at holde Alt i Ro
og Autoritetsprincipet oppe. Fra det Øjeblik af,
da den blev taget personligt og selvegent og sat
saaledes i Værk, at man kunde frygte, den vilde
afstedkomme Samfundsbevægelser, fra det Øjeblik af
var den Uordenen, og Autoriteterne befordrede den i
Fru de Krudeners Person hurtigst muligt fra Grænse
til Grænse.*;
IX
Da de hundrede Dage var forbi og Ludvig den 18de
for anden Gang vendt tilbage, udbredte en blandet
og vemodig Stemning sig over Frankrig. Hans første
Tilbagevenden havde til en vis Grad havt Udseende
af en Tilbagekaldelse, foretaget af det franske
Folk. Men da han end ikke selv havde gjort ringeste
Forsøg paa med de Tropper, der var blevne ham tro,
at møde Napoleon,. lod det sig ikke skjule, at han
førtes tilbage af fremmede Hæres Bajonetter. Hans
Tronbestigelse for anden Gang bar da nødvendigvis
i det store Flertals Øjne Præget af en det franske
Folk tilføjet Ydmygelse. Paa den anden Side var den
Genoprettelsen af lovlig Frihed i Modsætning til det
frygtelige Militærherredømme, der nu i saa mange Aar
havde holdt Frankrig gispende under sin Voldsmagt.
*) Charles Eynard: Vie de Madame Krudener. Tome
I-II. - Sainte-Beuve: Portraits de femmes. - Derniers
Portraits. - Deutsche Rundschau, November, December
1899.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>