Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - IX. Lyriken: Lamartine og Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyriken: Lamartine og Hugo
191
Kunstner. Han har kun den ubevidste Teknik, Smidighed
og Lethed, men en Tilbøjelighed til Vidtløftighed og
Gentagelser, som undertiden forspilder Virkningen, og
en Mangel paa Selvkritik, der vanskeliggør, ja næsten
umuliggør ham det at rette og forbedre. Dog han var og
blev sit Liv igennem Digter, trods alle kunstneriske
Lyder en sand Digter og en af Frankrigs mest ægte. Han
kunde ikke for at hans Opdukken i Literaturen fandt
Sted under’ Reaktionstidens ugunstige Stjerner.
Det er under de samme Stjerners ugunstige
Indflydelse, at den Digter, der skulde blive Frankrigs
navnkundigste i dette Aarhundrede, først vandt sig
et Navn. Victor Hugo, født 1802, er tolv Aar yngre
end Lamartine, og er under et langt Tidsrum af sit
Liv kirkeligsindet og kongetro som han. Victor Hugos
Levnedsløb som Digter svarer overhovedet nøje til
det franske Folks politiske Levnedsløb som Folk. Han
er Tilhænger af det bourbonske Kongehus, saalænge
dette Kongehus regerer; han bliver Tilhænger af
Julirevolutionen og af Julikongedømmet, saasnart
denne Revolution finder Sted og dette Kongedømme
bliver oprettet. Han bliver under Kong Ludvig Filip,
ved hvis Hof han forøvrigt er en hyppig Gæst,
begejstret Forherliger af Napoleon fra det Øjeblik
af da Napoleonsdyrkelsen genopstaar i Frankrig. Han
støtter af al Magt Ludvig Napoleon som Kandidat til
Pladsen som Republikens Præsident og som Indehaver af
denne Stilling; han attraar endog Kejserdømmet, indtil
Følelsen af at være forsmaaet som Politiker fjerner
ham fra Prins-Præsidenten og Harmen over Statskupet
driver ham over i de yderliggaaende Republikaneres
Lejr. Hans Liv er at betragte som en Afspejling af
den historiske Bevægelse som Frankrig i Aarhundredets
første Halvdel har foretaget. Han var, som Digtere
saa hyppigt, ikke en ledende Aand, men et Organ.
Han har selv i den sidste Fortale til sine Oder og
Ballader udtalt sig derom. Han siger her paa sin
pompøse Maade: «Historien falder gerne i Henrykkelse
over Michel Nev, der født til Bødker blev Maréchal
af Frankrig og over Murat, der født som Stalddreng
blev Konge. At deres Udgangspunkt var saa dunkelt,
betragtes som en Adkomst mere til Agtelse og forhøjer
Glansen af det Punkt, hvortil de er naaede. Af alle
de Stiger, der fører fra Mørket til Lyset, er den,
som det er vanskeligst og mest for-tjenstfuldt at gaa
op af, sikkert den, der fører En fra Stillingen som
kongetro Aristokrat til den som Folkeven. At stige
fra et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
