Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - XI. Det formelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det formelle Autoritetsprincips Opløsning
215
hyppigere Aspasia til Mønster, endog i Klædedragt. I
enkelte af Napoleons tidligste Breve til Josephine
føler man en sproglig Paavirkning af romerske
Forbilleder, og selv da han intet Forbillede mere
behøver, er hans Udtrvksmaade klassisk som hans
j
\é
Profil. Ogsaa hans Smag var klassisk: man kender hans
Forkærlighed for «Reglerne* og for Corneille. Selv
de Forfattere, der under hans Regering gør Tilløb
til en Slags Opposition, som Raynouard, holder sig
strengt til det klassiske Spor. Den, der sammenligner
Werner’s Dalens Sønner med Raynouards Tempelherrerne,
vil iagttage, hvor forskelligt et og samme Æmne er
opfattet. Ligesaa hemmelighedsfuld og uforstaaelig,
ligesaa overspændt og fantastisk som den tyske Digter
er i Behandlingen af sit Stof, ligesaa ordenlig
og regelret er den franske med sine foreskrevne
Aleksandrinervers, sin Konge og sin Dronning, sine
fem Akter og sine tre Enheder. Stvkket er en Art
Retstrætte
o .*
mellem Stat og Kirke; Kongen fører meget ordenligt
sin Sag, Tempelherrerne derpaa meget ordenligt deres,
hvorpaa de bliver meget ordenligt brændte - ordenligt,
thi vi ser selvfølgelig saa lidt som muligt til det
og til hvad der gaar forud for det, og hører det
kun meddelt i en af de lange Slutningsberetninger,
der allerede hos Euripides indeholder Afgørelsen. Og
Verseformen er endnu her den samme, der blev forordnet
af hin Ulykkes-stifter Boileau. Sætningens Mening,
der halveres af Indsnittet, ender med Verset, og
Versene ligner hinanden som én Kommens-kringle til to
Øre ligner en anden Kommenskringle til to Øre. De har
hverken Harmoni eller Fart eller Rytme eller Rim; thi
larmes og armes, époux og coups, souffrir og mourir
er neppe Rim. Disse Vers er hvirvelløse Bløddyr og
har ogsaa det tilfælles med Bløddyrene, at de, hvis
man skærer dem over paa Midten, ikke synes synderlig
mindre levende for det.
Adskillige af Tidens mest fremragende Prosaforfattere
har derfor i deres Form en fuldstændig Lighed
med deres mest forhadte Modstandere, det attende
Aarhundredes Filosofer. Det gælder fremfor nogen
om Joseph de Maistre. Hans Mangel paa historisk og
kritisk Sans saavel som paa religiøs Bevægethed,
hans Hang til faste Lærebygninger, hans Rethaveri,
der fik Luft i Følgeslutninger uden Smidighed, Alt
dette i Forening, der saa ganske stammede fra det
18de Aarhundrede, gav sig Udtryk i hint Aarhundredes
Form. Bonalds kolde, bevisførende Sprogform, hans
Syge at ville føre Alt tilbage til Formler, hans Ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
